TV: Fantastiske mål i Tottenham-triumf

Tottenham med en veloplagt Christian Eriksen på banen i 92 minutter vandt sikkert 2-1 over Burnley, der dog burde være blevet besejret større

Erik Lamela, der her jubler emd Christian Eriksen, var kampens store spiller, da Tottenham vandt 2-1 over Burnley. (Foto: AP/Matt Dunham)
Erik Lamela, der her jubler emd Christian Eriksen, var kampens store spiller, da Tottenham vandt 2-1 over Burnley. (Foto: AP/Matt Dunham)
Følg Fodbold
Følg Udenlandsk fodbold
Følg Engelsk fodbold
Følg Premier League

Christian Eriksen og Tottenham-spillerne kan holde jul med god samvittighed.

For nok blev det til en pligtsejr på 2-1 over Burnley, men spillet i den offensive del af banen vidnede om, at manager Mauricio Pochettino er ved at finde melodien. Her viste Eriksen, Erik Lamela, Nacer Chadli og Harry Kane, at de har et godt blik for hinanden og med få midler kan trevle ethvert forsvar op.

De fire var hovedpersoner kampen igennem - og specielt i en fantastisk åbning på kampen, der helt klart lagde op til, at publikum ikke skulle snydes for mål.

Og det blev de da heller ikke.

Okore tæmmede United-stjerner

For uret havde kun rundet 20 minutter, inden det første faldt.

Et frispark til Tottenham blev hurtigt taget af Harry Kane. Angriberen spillede bolden frem mod Christian Eriksen, der dog ikke var nået ud af offsiden og derfor slet ikke løb efter bolden. Det forvirrede åbenbart Burnley-spillerne, så Nacer Chadli i fuld fart kunne tage bolden og trække forbi en forsvarer mod baglinjen og lægge et indlæg lige ind i hovedet på Harry Kane, der hurtigt var søgt med frem. 

Og fra klos hold svigtede han ikke. Med et hovedstød sendte han Tottenham i front og scorede dermed sit første Premier League-mål på White Hart Lane i denne sæson

Så var der liv og glade dage på det gamle stadion. Men den helt gode stemning holdt bare fem minutter - så viste Burnley, at de ikke havde tænkt sig at tage tomhændede hjem.

Angriber-løse City banker Crystal Palace

David Jones erobrede energisk bolden i en farlig position. Han sendte den videre til George Boyd, der igen fandt Ashley Barnes. Burnley-angriberen tog et enkelt træk og hamrede så på mål. Et fantastisk spark, der fra 20 meter sendte bolden direkte op i målhjørnet forbi en chanceløs Hugo Lloris.

Se det spektakuler mål her:

Dermed var holdene tilbage til udgangspunktet i en kamp, der minut for minut bare blev bedre og bedre.

Der var store chancer i begge ender, men størst for hjemmeholdet - og såmænd en stor en af slagsen til Christian Eriksen, der ellers så langt i kampen mest havde stået for de gode frispilninger.

I denne omgang var den rolle overladt til en fantastisk veloplagt Erik Lamela, der fik lov til at drive gæk med Ben Mee. Inde i målfeltet sendte argentineren fra baglinjen bolden fladt og skråt bagud til Harry Kane, der imidlertid sparkede et stort hul i kluften. Det betød, at bolden strøg helt bagerst i feltet, hvor Christian Eriksen havde taget opstilling. Men den for tiden så træfsikre dansker klappede resolut bolden langt op på tilskuerpladserne.

Se Eriksens afbrænder her:

Van Gaal lytter ikke til Sir Alex Fergusons råd

Tottenham var dog langt fra færdige - eller rettere, Erik Lamela var ikke. For argentineren var ikke til at styre på ti tønder land. Hver gang han havde bolden, var der fare på færde, og det var der igen med ti minutter til pausen.

På ny udfordrede han fra sin udgangsposition på højrekanten og søgte igen ind i banen for at bruge sit venstreben. Denne gang fik han perfekt træf på bolden og sendte den fra kanten af målfeltet i en smuk bue uden om Tom Heaton i Burnley-målet.

Argentinerens første Premier League-mål i 26 kampe - men det var værd at vente på.

Se Lamelas fantastiske mål her:

Igen var der tændt op under fansene på White Hart Lane, men anden halvleg blev mere fight, end det blev poleret. Kun når Tottenham-offensiven med Kane, Eriksen, Lamela og Chadli fik rum til at kombinere blev det farligt - og det skete for sjældent.

For Burnley-spillerne fornemmede, at der kunne komme point på kontoen og satte derfor motoren i fighter-gear, mens hjemmeholdet trak tempo ud af kampen.

Men fornemmelsen holdt ikke stik - Spurs kørte de tre point ind på kontoen og kan i hvert fald til i morgen sætte sig på Premier leagues sjetteplads. Den får de lov til at beholde julen over, med mindre Arsenal ude tager point mod Liverpool.

Mere fra Ekstra Bladet+

Mettes skamløse spinshow

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+