TV: Gerrard flover sig efter udvisning: Hør hans forklaring

Liverpools kaptajn blev udvist efter 40 sekunders spil i anden halvleg for en stempling på Ander Herrera - og hovedpersonen kom ikke med de store bortforklaringer efter sin dumhed

Steven Gerrard kom i den grad i fokus i dagens rivalopgør mod Manchester United - men ikke for noget, som han vil huske tilbage på med smil på læben.

Liverpool-anføreren startede på bænken i kampen, men blev skiftet ind inden anden halvlegs start ved stillingen 1-0 til United.

Indskiftningen af Gerrard blev dog alt andet end en succes. Liverpool-legenden fik direkte rødt efter blot 41 sekunders spil af anden halvleg, da han med stemplede Ander Herrera, mens spanieren lå på græsset.

Dommeren stod godt placeret og tøvede ikke med at sende Gerrard tidligt i bad - og dermed fik den 34-årige spiller en kedelig afslutning på sin sidste rivalderby mod United.

Der var dog ingen tvivl om, at det røde kort var korrekt- noget som mange brugere på Twitter også pointerede.

- Man kan forvente det fra en ung spiller, men ikke fra en anfører midt i 30erne, som er på vej væk, og der ved, hvor vigtig kampen er.

Personligt synes jeg, at Gerrard kostede Liverpool. Publikum var oppe og køre, han tackler første gang, brølen, boom, rødt kort og stilhed.

Gerrard tog dog også fuldt ansvar for sin handling efter opgøret.

- Jeg har taget initiativ til dette interview for at sige undskyld. Kendelsen var korrekt, og jeg bliver nødt til at acceptere det. Jeg har skuffet mine holdkammerater, manageren, men mest af alt Liverpool-fansene. Det er mit ansvar - undskyld, sagde Gerrard til Sky Sports efter opgøret.

Journalisten spurgte ind til, hvad der gik igennem hovedet på Gerrard, da han stemplede Herrera helt umotiveret - du kan se svaret i videoen herunder:

Hvis du missede Gerrards hensynsløse tackling kan du se den øverst i artiklen.

51 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere