TV: Gerrard tæt på akrobatisk derby-scoring

Storspillet udeblev i Merseyside-derbyet, da Everton og Liverpool spillede uafgjort. Steven Gerrard gjorde ellers sit med et fine forsøg

Steven Gerrard havde et fint saksesparksforsøg og et godt frisparksdrøn mod Everton i lørdagens Merseyside-derby. Men ingen af forsøgene gav mål. (Foto: AP/Jon Super)
Steven Gerrard havde et fint saksesparksforsøg og et godt frisparksdrøn mod Everton i lørdagens Merseyside-derby. Men ingen af forsøgene gav mål. (Foto: AP/Jon Super)

Havde man set frem til et saftigt Merseyside-derby med vilde tacklinger, lange dribleture og en håndfuld mål, blev man undervejs nok lige så skuffet som en dreng, der pakker strikkede sokker op juleaften.

For der var ikke nogen dribleture. Ej heller nogen syngende tacklinger. Og da slet ikke nogen mål i opgøret mellem Everton og Liverpool.

Everton har blot vundet ét ud af de seneste 10 Merseyside-derbys mod Liverpool. Men det var altså ikke lørdag aften, at Roberto Martínez' Everton tropper fik en sejr mod Liverpool.

Se også: TV: City bliver ved med at dumme sig

Chancer var der i det hele taget få af i den traditionsrige kamp om Liverpool.

I 1. halvleg havde Raheem Sterling et februar-forkølet forsøg i sidenettet. Steven Gerrard sendte senere et fint forsøg af sted direktre på frispark, men Evertons spanske målmand, Joel Robles, slog bolden sikkert over målet.

Efter små 20 minutters spil afsluttede Sterling - eller forsøgte på det. Men den slappe afslutning blev ufrivilligt til en aflevering, der havnede ved bageste stolpe, hvor Jordan Ibe dukkede op og var ved at gøre det til 1-0. Robles kom dog fint ud af målet og blokerede bolden til siden.

Se også: TV: Okore pandede Villa ud af pinlig krise

Et par minutter senere var det Evertons tur til at være farlige. Men skotske Steven Naismith mistimede fuldstændig sit hovedstødsforsøg, og Simon Mignolet kunne let gribe bolden.

Kampens allerbedste forsøg kom midt i 1. halvleg.

Her bankede Liverpools Jordan Ibe bolden af sted fra 30 meters afstand. Men uheldigvis for den 19-årige kantspiller prellede læderet af på den ene målstolpe.

Se også: TV: Eriksen overgår ikke Bendtner - endnu

I begyndelsen af 2. halvleg prøvede Steven Gerrard at saksesparke sig til sin sidste Merseyside-derby-sejr, inden han skifter til LA Galaxy til sommer. Gerrards akrobatiske afslutning blev dog headet væk et par meter fra målstregen.

Se Gerrards sakseforsøg her:

Anden halvleg tilfaldt den største mulighed indskiftede Daniel Sturridge. Men man skal være jubeloptimist fra Mars, hvis man skal kalde Liverpool-spillerens blokerede forsøg fra spids vinkel i feltet for en reel chance.

Se også: TV: Mourinho giver den som tavs Birthe Rønn

Et kvarter før tid kom der en smule dramatik i Merseyside-derbyet, da Muhamed Bešić hang på ryggen af Sturridge.

Som en irriteret tyr forsøgte englænderen at kyle sin bosniske modstander af ryggen, hvorefter Bešić sparkede bagud med hælen.

Den batalje fik Jordan Henderson fra Liverpool og Steven Naismith fra Everton til at blande sig. Og pludselig pustede de to sig op over for hinanden, hvorefter halvdelen af de to hold måtte skille dem ad. Den sekvens gav gult til dem begge.

Til allersidst kunne Everton have fået alle tre point. Heldigvis for Liverpool var Simon Mignolets handsker hurtige, da de værfede Seamus Colemans kraftfulde forsøg over væg. 

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere