TV: PL-spiller slipper for rødt efter voldsom skridt-stempling

Aston Villas Alan Hutton slap med et gult kort efter en slem stempling på West Bromwich' Berahino - men burde kortet have haft en anden farve?

På det seneste har der været flere episoder med voldsomme stemplinger i Premier League, hvor dommerne - meget uforståeligt - ikke har udvist den pågældende spiller.

For to uger siden blev Chelseas Nemanja Matic stemplet direkte på skinnebenet af Burnleys Ashley Barnes. Serberen slap meget heldigt fra den episode, men endte selv med at få rødt kort, da han overfaldt Barnes efterfølgende - mens Burnley-spilleren slap helt for straf.

I weekenden gik det så ud over Stokes Stephen Ireland, der fik et alvorligt kødsår som minde, efter Hull-spilleren Maynor Figueroa lavede en slem stempling direkte på midtbanespillerens ben. Endnu engang slap bødlen for straf, mens Ireland formentligt må se til fra sidelinjen resten af sæsonen med en alvorlig skade.

Og tirsdag aften var den gal igen

I slutningen af opgøret mellem Aston Villa og West Bromwich tæmmede udeholdets Berahino bolden ude ved sidelinjen. Aston Villas hårde hund Alan Hutton stormede ud for at få bolden tilbage på Villa-fødder og strakte sit ben ud for at få ram på bolden.

Men Hutton var ikke i nærheden at at ramme den runde kugle - nej, han ramte i stedet to andre kugler...

Villa-spilleren stemplede nemlig Berahino hårdt i skridtet, og West Brom-spilleren så da også ud til at lide efter den hårde behandling.

Hutton slap dog kun med et gult kort i situationen - Berahino fik i øvrigt også en advarsel, da han konfronterede Hutton efter stemplingen - men flere West Bromwich-spillere var henne ved dommeren for at appellere for en udvisning til Villa-spilleren.

Aston Villas manager Tim Sherwood mente dog - ikke overraskende - at et gult kort var tilstrækkeligt.

- Da han strakte sit ben i kampen om bolden, kunne Hutton ikke gøre ret meget for at undgå at ramme spilleren. Det er selvfølgelig uheldigt, at Berahino stod i vejen, sagde Sherwood til BT Sport ifølge The Telegraph.

Flere brugere på de sociale medie Twitter var dog meget uenige med Jores Okores manager i den betragtning.

Hvordan undgik Hutton rødt i den situation - og hvorfor fik Berahino en advarsel?

Helt klart rødt kort til Hutton. Berahinos reaktion var fair nok efter den skridt-stempling, og han fortjente ikke en advarsel. Dårligt dommerarbejde.

Endnu en påmindelse om den dårlige dommer-standard i England: Huttons stempling på Berahino blev kun straffet med et gult kort af dommer Moss.

2 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere