TV: Politiet indleder jagt efter mønt-kaster

Crystal Palace efterlyst efter onsdagens Premier League-runde

Premier League-opgøret mellem Crystal Palace og Newcastle risikerer at få et retsligt efterspil.

Mens Newcastle-spillerne jubler over Papiss Cissé scoring til 1-0, bliver Fabricio Coloccini ramt af en mønt kastet fra tilskuerrækkerne. Newcastle-kaptajnen kunne fortsætte, men hans manager John Carver var rasende efter matchen.

- Jeg håber, myndighederne tager sig af det, hvilket jeg er sikker på, de gør, sagde Carver efter kampen og kaldte møntkasteren for en 'idiot', der kunne have ødelagt den argentinske stjernes øjne permanent.

Politiet lyttede, for sammen med det britiske fodboldforbund FA og Crystal Palace har de indledt en eftersøgning af møntkasteren, skriver blandt andre Daily Mail.

CCTV-overvågningsbånd bliver gennemset, øjenvidner afhøres, ligesom politiet beder offentligheden om hjælp.

Se højdepunkter fra Crystal Palace-Newcastle:

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere