TV: Spansk one-man-show i City-fiasko

Et tungt og uopfindsomt Manchester City-mandskab tabte et skridt i mesterskabskampen, da holdet tabte 0-2 til Arsenal stort set uden at producere en målchance

Det skulle have været opgøret, der skulle krone den bedste angriber i Premier League, men hverken Manchester Citys Sergio Agüero eller Arsenals Alexis Sánchez gjorde væsen af sig, da de tørnede sammen i søndagens længe ventede opgør.

Sánchez blev skiftet ud mod kampens slutning, og et minut senere blev Agüero noteret for en advarsel for at hive en modstander i trøjen - en udstilling af argentinerens og hans holdkammeraters frustration over den tabte kamp. Da stod det nemlig 2-0 til gæsterne, og hverken Agüero eller andre City-spillere evnede at ændre den stilling.

Se også: Wenger: Jeg hader Ballon d'Or

Stort set uden at producere en målchance var Manchester City helt uden bid, og mangen en Chelsea-fan kunne juble sammen med Arsenal over sejren, for City tabte med nederlaget et vigtigt skridt til José Mourinhos tropper i mesterskabskampen.

Se Arsenals Olivier Giroud score til 2-0 i søndagens opgør med Manchester City:

16 hjørnespark fik City i kampen mod Arsenals tre, og med et blik på måltavlen fortæller det en sørgelig historie om hjemmeholdets effektivitet. Holdet virkede tungt og uopfindsomt, mens undertippede Arsenal spillede mere frit og flydende uden dog at producere målchancer en masse.

I det 18. minut gik det første sug gennem stadion, da Arsenals Olivier Giroud på et opspil fra Alex Oxlade-Chamberlain med et hovedstød sendte bolden tæt forbi mål. Sekunder senere sugede det igen i City-maver, da målmand Joe Hart måtte bokse bolden væk i håb om at bryde det momentum, som Arsenal havde opbygget.

Fem minutter senere blev Arsenal tilkendt et straffespark, da Nacho Monreal blev fældet af Citys Vincent Kompany. Umiddelbart så det ud til at være en foræring af dommer Mike Dean, men langsom gengivelse retfærdiggjorde kendelsen. Santi Cazorla udnyttede chancen og bragte Arsenal foran.

Straffesparket til Arsenal skal nok blive diskuteret rundt omkring. Se det her:

Gæsterne kunne da lugte blod og intensiverede presset på City, men det blev ikke for alvor farligt. Det gjorde City heller ikke. Hjemmeholdet havde nok at se til med at forsvare sig, og mens Arsenal opbyggede selvtillid og tro på overraskelsen, voksede frustrationerne blandt de lyseblå.

Efter pausen kom Citys Stevan Jovetic på banen, og det var med til at løfte holdet og vende kampen. Tempoet blev højere, og Arsenal kom under pres, men det åbnede også for kontraløb. Og så pludselig i det 66. minut satte Olivier Giroud hovedet på en bold tæt under mål og bragte Arsenal foran 2-0.

Se også: Wenger: Winston Reid, vil vi selvfølgelig ha'

Bolden kom fra Santi Cazorla fra 40 meters afstand, og et forbløffende svagt City-forsvar lod hele tre Arsenal-spillere bringe sig i position til scoring, og det blev altså Giroud, der kunne fuldende triumfen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Premier League - seneste kampe
Hent flere
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere