TV: United-stjerne humper væk på krykker

Da Manchester United lørdag tabte til Swansea, blev Robin van Persie skadet og forlod walisernes anlæg på krykker. Der er intet nyt om skadens alvor

Ikke nok med at Manchester United tabte til Swansea, så blev den hollandske stjerne Robin van Persie også skadet og humpede væk på krykker. Der er intet nyt om skadens omfang. (Foto: PA/Joe Giddens)
Ikke nok med at Manchester United tabte til Swansea, så blev den hollandske stjerne Robin van Persie også skadet og humpede væk på krykker. Der er intet nyt om skadens omfang. (Foto: PA/Joe Giddens)

Der var ikke noget som helst at kippe med den djævlerøde klaphat over lørdag eftermiddag, hvis man er United-fan.

Louis van Gaals mandskab tabte for femte gang i sæsonen, da Swansea på hjemmebanen i Wales leverede et lillebitte comeback ved at vende 0-1 til 2-1. Samtidig vandt Arsenal med 2-1 over Crystal Palace og tog derfor Uniteds tredjeplads i Premier League

Se også: Rødt kort og kæmpe skuffelse for Chelsea

Men det var ikke kun nederlaget, der kan vise sig at blive en rusten gaffel i et åbent kødsår for United.

For med små 10 minutter tilbage af opgøret blev Robin van Persie skadet. Efterfølgende humpede den 31-årige hollænder væk fra Liberty Stadium på krykker og med den nederste del af højre ben pakket ind i en plasticskinne.

Det er endnu ikke kommet frem, hvad det præcis er for en skade, van Persie er blevet ramt af.

Se også: Fantasiløse United straffet i Wales

I situationen, der intraf i det 82. minut, fik van Persie stukket en bold i dybden af Mata. Og fra en position ved baglinjen slog van Persie bolden ind over samtidig med, at Swanseas argentinske stopper Federico Fernández forsøgte at blokere.

Det kunne se ud, som om Fernández rammer van Persies på højre skinneben eller ankel, eller også er det bare hollænderen selv, der rammer bolden uheldigt og ryger skævt ned. Efterfølgende lå han da også og vred sig som en daggammel karklud i smerte.

Men der var ikke mulighed for at blive skiftet ud, da val Gaal havde foretaget sine tre ind- og udskiftninger.

Se van Persie blive skadet i klippet øverst i artiklen.

Se også: TV: Jubilæums-franskmand giver Arsenal sejr

United-træneren, van Gaal, mener, at holdet var i kontrol de sidste minutter. Selv da van Persies ben ikke kunne mere.

- Vi dominerede kampen, selv med 10 mand, fordi van Persie ikke kunne løbe mere efter skaden, siger van Gaal ifølge Uniteds egen hjemmeside.

Listen over skader til van Persie tæller alt lige fra forstrækninger i låret til hofte- og knæskader.

Den hollandske angriber var sidst ude med en ankelskade i små 10 dage frem til kampen mod Swansea.

Derfor var han heller ikke med, da United slog Preston ud af FA Cuppens 1/8-finale med 3-1 for en uge siden.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere