Tv-vært skifter til konkurrenten

Vært og kommentator Jesper Simo skifter fra Discovery Networks til rivalerne fra TV3 Sport

Jesper Simo her i aktion i fodboldquizzen

Se også: Astana afviser rod i økonomien

Siden 2015 har han optrådt på Discovery Networks sportskanaler som vært og kommentator på Superliga, Premier League og Europa League, men nu skifter han til rivalerne fra TV3 Sport.

34-årige Jesper Simo har mandag formiddag offentliggjort på sin Twitter-profil, at han skifter tv-kanal, og til Ekstra Bladet fortæller han om årsagen til skiftet.

- Det var en spændende mulighed, der bød sig til. De har fine rettigheder, og jeg skal kommentere mere, og det tiltalte mig. Jeg får en bred rolle med det, jeg har lært gennem årene, og det kunne jeg ikke sige nej til, siger Simo til Ekstra Bladet.

- Som udgangspunkt kommer jeg til at glide ind blandt de mange dygtige kommentatorer, der er på både Premier League og tysk fodbold.

- Værtsopgaver bliver mere ad hoc. De er godt besat på Premier League, så jeg får ikke en decideret værtsrolle som på Discovery, men det er helt fint.

- Der vil være en god uforudsigelighed i jobbet, og jeg kommer primært til at lave fodbold.

Se også: 'Han får det til at ose af sex'

Jesper Simo kommer til at kommentere flere fodboldkampe efter skiftet til TV3 Sport. Foto: Henrik Schou
Jesper Simo kommer til at kommentere flere fodboldkampe efter skiftet til TV3 Sport. Foto: Henrik Schou

Se også: TV-kanal dropper dem: Tøfting og Tryllerik får sparket

Mikkeline Kierkgaard kommenterer i februar vinter-OL for Discovery, men ellers har den tidligere skøjteprinsesse foretaget et skifte langt væk fra isen og rampelyset. Foto: Jonas Olufson Sport og Spil Husker du Danmarks skøjteprinsesse? Her er Mikkeline i dag

 

Tv-karrieren startede på TV3 Sport, men i 2009 skiftede han til Canal 9-familien, og da denne blev opkøbt af Discovery Networks fulgte Simo med. Så der er tale om, at han vender hjem til rødderne på Jenagade på Amager.

- Det bliver rigtig sjovt. Det føles som i går, selvom det til sommer er 11 år siden, jeg skiftede væk.

- Jeg kommer jo til at arbejde med Niels Christian Frederiksen, Jonas Schwartz og flere, som jeg kender fra Discovery, og så er der også mange af de samme, som var her dengang i 2008-2009-stykker, hvor jeg var i praktik her.

- Det bliver spændende, hvordan jeg glider ind, for jeg har udviklet mig fagligt siden da, siger Simo.

Han afviser ikke, at han også kommer til at arbejde med dansk fodbold, men om det bliver som kommentator, vært eller reporter vides ikke.

Simo forlader Discovery Networks på et tidspunkt, hvor tv-stationens kanaler er røget ud af tv-pakken hos YouSee, og det har givet lavere seertal på kanalerne Kanal 5, 6'eren, Canal9 og Eurosport 2, mens der også har været problemer med webtjenesten Dplay.

Se også: Kæmpe tv-mavepuster til Brøndby: Seerne flygtede fra Lyngby-kamp

Se også: Tv-tjeneste gik i sort: 'Kom nu ind i kampen'

Der er både kamp på banen og i tv-landskabet. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix Sport og Spil Sådan ser du Superligaen billigst

15 kommentarer
Vis kommentarer