Manchester United måtte noget skuffende nøjes med et enkelt point, da Louis van Gaals mandskab var på besøg hos Stoke i går.
1-1 blev resultatet hvor Ryan Shawcross og Radamel Falcao stod for nogle af højdepunkterne i opgøret med hver deres scoring.
Der var dog en episode midt i første halvleg, som også skabte overskrifter.
Wayne Rooney sendte en fin bold i dybden til holdkammerat Van Persie, som hollænderen jagtede ihærdigt. Stokes målmand Amir Begovic nåede dog fint ud af sit mål og greb bolden i tide.
Men Begovic sparkede efterfølgende ud efter Van Persie med noget der lignede et kung fu-spark. Nogle vil mene, at keeperen sparkede ud for at beskytte sig selv, men det så dog mere ud til, at bosnieren provokerede Van Persie.
Hollænderen var da også rasende på Begovic efterfølgende, men dommeren gav ikke et kort til målmanden for aktionen.
Se episoden her:
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.