Tysk storklub jagter dansk PL-stjerne: Her er hans klare besked

Danske Andreas Christensen er blevet degraderet til bænken i Chelsea, hvor han ellers havde spillet sig ind som en integreret del af førsteholdet, før de skiftede manager

Andreas Christensen spiller ikke længere fast for Chelsea, og derfor kan han være på vej væk fra klubben. Foto: HENNING BAGGER
Andreas Christensen spiller ikke længere fast for Chelsea, og derfor kan han være på vej væk fra klubben. Foto: HENNING BAGGER

Maurizio Sarri er ikke lige så stor fan af Andreas Christensen, som Antonio Conte var.

Danskeren er derfor blevet smidt på bænken, mens David Luiz og Antonio Rüdiger får lov at spille i det centrale forsvar.

Det har de lagt mærke til i hans tidligere klub, Borussia Mönchengladbach, som nu ifølge tyske Express vil forsøge at hente danskeren tilbage til Tyskland, hvor han tilbragte 2 år på lån fra 2015 til 2017.

Sidste sæson var han så tilbage til Chelsea, hvor han formåede at spille sig ind som en del af førsteholdet under Antonio Conte, men pladsen er nu givet videre til anden side, og derfor kan danskeren muligvis finde på at lede efter spilletid andetsteds .

- Jeg kan ikke tåle at have så meget mere tålmodighed. Jeg er 22 år og skal spille fast på mit klubhold nu, ligesom jeg har gjort i en længere periode. Jeg har ikke besluttet, hvornår bægeret flyder over, men det er klart, jeg ikke vil sidde på bænken resten af sæsonen i Chelsea. Så skal jeg væk, sagde Andreas Christensen til Ekstra Bladet onsdag.

Ifølge Express havde Mönchengladbach allerede i sommeren 2017 en mundtlig aftale med Chelsea om, at hvis Christensen ikke fik spilletid hos dem, så skulle han tilbage til Tyskland.

De to klubber har fortsat et godt forhold til hinanden, og derfor vil en aftale om lån af danskeren måske være en mulighed.

Transferen til Mönchengladbach kan måske allerede blive aktuel i det nært forestående vinter-transfervindue, hvis de to klubber kan blive enige om en aftale i tide.

Borussia Mönchengladbach hentede den eftertragtede spiller Alassane Plea i Nice denne sommer, og den aftale viser tydeligt, at tyskerne har mulighed for at lave store, vigtige handler, hvis de vil det.

Det er ikke kun for transfermarkedet, at Mönchengladbach kan udrette store ting.

Lørdag kunne de nemlig gå til landsholdspause fra Bundesligaen med en sejr på 3-0 ude over mægtige Bayern München.

Den store bedrift medførte, at de nu ligger nummer tre i den bedste tyske række, som dog er enormt tæt i toppen i øjeblikket.

Se også: Dansk stjerne er utilfreds: 'Vil ikke sidde på bænken resten af sæsonen'

Se også: Zanka er sikret for livet: Landsholds-stjernen afslører vild million-bonus

Se også: Pione blev flået ud: - Har lært mig selv at fortrænge negative tilråb

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen