Ude resten af året

Hugo Lloris' albue gik af led lørdag, og Tottenham bekræfter, at han først er tilbage i træning sidst på året

Frankrigs landstræner, Didier Deschamps, sagde tidligere mandag, at han forventede, at Tottenham-målmanden Hugo Lloris er ude resten af 2019.

Se også: Tottenham-målmand ramt af skrækkelig skade

Mandag aften kunne Tottenham så bekræfte dette.

Hugo Lloris måtte have ilt, da han forlod banen. Foto: Ritzau Scanpix
Hugo Lloris måtte have ilt, da han forlod banen. Foto: Ritzau Scanpix
 

- Hugo Lloris har været igennem nærmere undersøgelser denne morgen, og de har vist, at selv om en operation ikke er nødvendig, har vores anfører pådraget sig en ledbåndsskade og forventes ikke at vende tilbage til træning før slutningen af 2019, lyder det på klubbens hjemmeside.

Lloris blev skadet i Tottenhams 0-3-nederlag til Brighton i Premier League lørdag, da han tidligt i kampen faldt uheldigt ned på sin venstre arm, og albuen gik af led.

Ifølge nyhedsbureauet AFP kendte landstræner Deschamps tidligere mandag til den dystre prognose.

- For os handler det lige nu om, at han ikke er en del af holdet til de kommende kampe, siger landstræneren ifølge AFP.

Frankrig er i gang med forberedelserne til de kommende kampe i EM-kvalifikationen. Fredag gæster holdet Island, og tre dage senere gælder det hjemmekampen mod Tyrkiet.

Hugo Lloris og Tottenhams mareridtssæson bliver bare ved og ved. Foto: Ritzau Scanpix.
Hugo Lloris og Tottenhams mareridtssæson bliver bare ved og ved. Foto: Ritzau Scanpix.
 

Tyrkiet og Frankrig ligger i toppen af gruppen med 15 point efter seks kampe, mens Island er tre point efter. De to bedste hold kvalificerer sig til næste års EM.

Mens Lloris, der både er anfører for Tottenham og Frankrig, er ude, forventes Steve Mandanda fra Marseille at tage over i det franske mål.

Se også: Ramt af uhyggelig skade: Nu har han fået dommen

Se også: Presset Spurs-manager: Jeg skal ikke bevise noget

Det er trænge tider i Tottenham, hvor de færreste præsterer for tiden. Foto: Glyn Kirk/Ritzau Scanpix Tottenham - 5. okt. 2019 - kl. 15:26 Krisen total: Slem skade i ny Tottenham-ydmygelse

9 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere