Arsenal sejler i Premier League og tabte søndag sin fjerde hjermmekamp i ligaen i træk, hvilket er første gang i 61 år.
Inden Pierre-Emerick Aubameyangs selvmål valgte tidligere anfører Granit Xhaka at tage en direkte billet tidligt i bad, da han tog fat i struben på Burnleys Ashley Westwood.
Netop Xhaka er Arsenal-legende Thierry Henry ikke imponeret over ifølge Patrice Evra.
Det fortalte tv-ekspert og tidligere holdkammerat på det franske landshold, Patrice Evra, efter kampen til engelske Sky Sports ifølge Daily Mail.
- Vi taler om Xhaka, så jeg vil fortælle en hurtig historie. Thierry Henry inviterede mig en dag til sit hus og sagde 'kom Patrice, vi skal se Arsenals kamp'.
- Han tændte for tv'et. Det første, vi så på skærmen, var Xhaka, der førte Arsenal ind som anfører. Thierry Henry slukkede for tv'et.
Det forstod Evra ikke meget af.
- Jeg spurgte ham: 'hvad sker der?'. Han sagde, 'Jeg kan ikke set mit hold, og Xhaka er anfører på mit hold'.
Evra mener, at det viser, hvad Arsenal-legender mener om Granit Xhaka.
Thierry Henry har endnu hverken be- eller afkræftet historien om at trykke på sluk-knappen.
Leanders VAR-dom: Brug smart NFL-trick!