Udsætter træning: Vrede fans invaderer anlægget

Manchester Uniteds formiddagstræning blev udskudt på grund af vrede fans, der blokerede indgangen til Carrington

Arkivfoto: PHIL NOBLE/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: PHIL NOBLE/Ritzau Scanpix

Protesterne i kølvandet på European Super League fortsætter, selvom turneringen lader til at være stendød.

Torsdag formiddag har Manchester United-fans ifølge The Athletic blokeret indgangen til Carrington, der er klubbens træningsanlæg, ligesom flere også har tiltvunget sig adgang til anlægget.

Fansene protesterede mod Glazer-familien, som ejer klubben.

Artiklen fortsætter under billederne..

Ifølge The Athletic forlod fansene anlægget efter en samtale med Ole Gunnar Solskjær omkring klokken ti dansk tid.

Ejerne har længe været upopulære blandt fansene, men Manchester Uniteds oprindelige beslutning om at tilslutte sig den stærkt kritiserede Super League har forværret forholdet mellem Glazer-familien og fansene.

Klubbens administrerende direktør, Ed Woodward, har på baggrund af klubbens tilbagetog fra udbryderligaen meldt sin afgang med udgangen af 2021.

Samtlige engelske klubber besluttede sent tirsdag aften at trække sig fra turneringen. Siden har også Inter, Atlético Madrid og AC Milan trukket sig fra planerne om en piratliga uden om UEFA.

 

Udsætter træning: Vrede fans invaderer anlægget

Chelsea-fans går amok i glædesrus, da de finder ud af, at klubben vil ud af Super League