Udskældt træner-legende: Det var min største fejltagelse

Arsène Wenger siger i et interview, at det nok var hans største fejl som manager at blive 22 år i samme klub

Arsene Wenger takkede endelig af i Arsenal efter den forgangne sæson. Foto: AP
Arsene Wenger takkede endelig af i Arsenal efter den forgangne sæson. Foto: AP

Arsène Wenger fortryder, at han blev så længe som manager i engelske Arsenal.

Det siger franskmanden i et interview med franske RTL.

- Måske var det, at jeg blev i samme klub i 22 år, svarer Wenger på spørgsmålet om, hvad der er hans største fejl i karrieren.

Se også: Premier League-gigant udsat for bizar svindel - skrev kontrakt med svindler

22 år nåede Wenger næsten op på, da han med udgangen af den forgangne sæson stoppede som manager i Arsenal, hvor han kom til i efteråret 1996.

- Jeg er en person, der kan lide nye ting og forandringer, men jeg kan også lide udfordringer, og jeg var en lille smule fanget af min trang til udfordringer, siger franskmanden.

Han erkender, at han var besat af at skaffe succes til Arsenal, og at det hårdeste ved at være manager er de private ting, man i jobbet må ofre.

- Jeg fortryder at have ofret alt, fordi jeg har indset, at jeg sårede en masse mennesker omkring mig.

- Jeg forsømte en masse mennesker. Jeg forsømte min familie og dem, der er tæt på mig. Dybt inde er den besatte mand egoistisk i at forfølge det, som han elsker, og han ignorer en masse andre ting.

Arsène Wenger vandt tre engelske mesterskaber og syv FA Cup-titler i sin tid i spidsen for Arsenal, og han kan nu følge klubben fra afstand.

Wenger siger blandt andet, at han er sikker på, at de tidligere Arsenal-spillere Thierry Henry og Patrick Vieira begge er dygtige nok til en dag at stå i spidsen for den engelske klub.

- Jeg bliver tit spurgt, om Thierry Henry og Patrick Vieira vil blive gode managers, og jeg siger altid ja til spørgsmålet.

- De har kvaliteterne. De er intelligente. De kender fodbold og har fantastiske evner, men vil de ofre, hvad der er nødvendigt? Det er en besættelse, der kører rundt i hovedet dag og nat.

I interviewet siger den 68-årige franskmand, at han vil træffe en beslutning om sin fremtid i de kommende måneder.

Spanske Unai Emery afløste Arsène Wenger i Arsenal, efter at Emery forlod Paris Saint-Germain.

Se også: Nu er Liverpool klar til at smide halv milliard for ny målmand

Se også: Superstjerne fældet før afrejse: Fængselsstraf spolerer United-turen

Foto: AP Premier League - 17. jul. 2018 - kl. 14:11 Massiv stikpille til verdensmestrene: - Frankrig spillede ikke fodbold

1 kommentar
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere