Uenige om uinteresseret Eriksen: - Køb ham ikke

Manchester United-legender er uenige omkring Christian Eriksen - kan han forstærke storklubben, eller vil han bare være middelmådig

Transfersagaen om Eriksen fortsætter.

Christian Eriksens kontraktudløb i Tottenham i sommeren 2020 rykker nærmere og nærmere, men danskerens præstationer for tiden er ikke prangende, så spørgsmålet er, om han overhovedet er interessant for andre storklubber.

Efter en ny skuffende præstation mod Liverpool diskuterede to tidligere Manchester United-legender i Skysports-studiet, om Eriksen egentlig stadig er interessant for United.

- Yeah, United ville tage ham i morgen. Jeg mener, at han ville forbedre dem, siger Gary Neville til Skysports.

Eriksen var bænket hele kampen, da Tottenham sprudlede i Champions League med 5-0 over Røde Stjerne. Foto: John Sibley/Ritzau Scanpix
Eriksen var bænket hele kampen, da Tottenham sprudlede i Champions League med 5-0 over Røde Stjerne. Foto: John Sibley/Ritzau Scanpix
 

- Hvad du ser med Eriksen i øjeblikket, er en spiller, der ikke køber ind på, hvad der er sket. Han er uinteresseret.

- Men han vil tænde igen, når han kommer til en anden klub. Vil United tage ham? Vil PSG? Vil Juventus? Ja, det vil de. Når han er er gratis, vil de, siger Neville.

Anderledes skeptisk er Nevilles makker fra 90'ernes United - Roy Keane.

- Jeg ville ikke skrive under med Eriksen, hvis jeg var Manchester United-manager, siger Keane.

- Jeg tror, at han vil få et skifte, - han er jo gratis. Men jeg mener ikke, at han vil forbedre de klubber, og det er jo nøglen for en klub som Manchester United, der prøver at lukke hullet op.

- Han vil ikke gøre Manchester United bedre, men når det er sagt, så købte United jo Fred, siger Keane og henviser til den brasilianske midtbanespiller, der blev købt for 450 millioner kroner for mere end et år siden, men ikke har været den store succes.

Paul Pogba er nu set i Dubai i samtale med en anden træner, end den norske han har i Manchester United. Foto: Jason Cairnduff/Ritzau Scanpix Spansk fodbold - 18. okt. 2019 - kl. 14:20 Forside puster til rygte: Her er billedet, ingen vil se

Christian Eriksen var denne sommer rygtet kraftigst til Real Madrid, men også Manchester United blev nævnt som en kandidat, ligesom Juventus har været det.

Efter transfervinduets lukning har særligt Bayern München og Real Madrid været nævnt igen og igen, og spørgsmålet er, om Eriksen skifter allerede til vinter, hvor det er sidste chance for Tottenham, hvis de vil score bare en lille transfergevinst på danskeren.

Tottenham har blot vundet to af de seneste ni kampe. Senest i midtugen med 5-0 over Røde Stjerne i Champions League, men her sad Christian Eriksen på bænken.

På det seneste er der talt varmt om Eriksen i Bayern, som du kan læse LIGE HER

Bayern München er seneste klub, som den danske landsholdsprofil er sat i forbindelse med. Foto: Lars Poulsen Tysk fodbold - 17. okt. 2019 - kl. 16:38 Harsk udmelding: Eriksen giver ingen mening

Christian Eriksen er blevet en januar-mission for Real Madrid. Foto: Matthew Childs/Reuters/Ritzau Scanpix Spansk fodbold - 10. okt. 2019 - kl. 07:48 Giganter enige: Eriksen til Real til januar

Smilene er helt væk hos Tottenham i øjeblikket. Foto: Ritzau Scanpix Sport og Spil Totalt ydmyget - derfor sejler Tottenham

111 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere