Uhyggelige scener

Spurs kunne ikke få alle tre point med hjem fra Bournemouth, hvor Adam Smith blev slået bevidstløs

Adam Smith var seriøst groggy efter sammenstødet. Foto: Ritzau Scanpix.
Adam Smith var seriøst groggy efter sammenstødet. Foto: Ritzau Scanpix.

Tottenham har for længst smidt deres chancer for Champions League-kvalifikation til næste sæson overbords, og José Mourinhos tropper så da heller ikke voldsomt motiverede ud i dagens opgør mod nedrykningstruede Bournemouth, der omvendt havde alt at spille for. Bournemouth var uden skadede Phillip Billing.

Her var det dramatiske højdepunkt en uhyggelig episode i anden halvleg, hvor hjemmeholdets Adam Smith, som har en fortid hos Tottenham, slog hovedet i en duel med Ben Davies.

 

Smith var tilsyneladende bevidstløs, og modtog ilt, mens han blev behandlet på banen i små ti minutter.

Heldigvis kom han hurtigt til bevidsthed, men den engelske back måtte naturligvis lade sig udskifte.

 

Forinden var første halvleg en særdeles begivenhedsfattig affære, hvor Bournemouth i højere grad end deres modstander fortjente at komme foran, men det var altså fortsat målløst ved pausen.

Så skørt er transfermarkedet: Denne unge mand er en halv milliard kroner værd. Og nej, han er ikke en efterlyst narkokriminel - han er såmænd en dygtig fodboldspiller (Foto: AP) Sport og Spil Det vanvittige transfercirkus

I anden halvleg, viste Tottenham så, at det er dem, der er topholdet, men London-mandskabet fik ikke scoret på deres chancer. Til sidst var det så ved at gå helt galt for Tottenham, da Callum Wilson scorede, men VAR annullerede målet, da angriberen rørte bolden med hånden i forbindelse med afslutningen. Efter hele 12 minutters overtid, sluttede en ekstraordinært kedelig kamp så som den startede - 0-0.
Helt nordpå, tog Everton imod Southampton i et rigtigt midteropgør. Gæsterne startede uden Pierre-Emile Højbjerg, der bliver rygtet ganske kraftigt væk fra klubben - danskeren blev dog indskiftet i anden halvleg.

Efter en halv time brændte James Ward-Prowse straffe, men englænderen fik kort efter rådet bod på det med et fremragende oplæg til brandvarme Danny Ings, der let kunne gøre det til 1-0 for Southampton.

Kort før pausen, bragte Richarlison imidlertid balance i regnskabet, da han lobbede bolden over Alex McCarthy til 1-1, hvilket også blev kampens endelige resultat.

Se også: Klopp er målløs efter endnu en Liverpool rekord

Se også: Liverpool slår rekord

7 kommentarer
Vis kommentarer