Ungdomskamp spolerer Newcastle-spillers klubskifte

Den tidligere franske landsholdsspiller Hatem Ben Arfa får næppe sit ønske om et klubskifte opfyldt

Hatem Ben Arfa får ikke lov til at skifte til Nice. En ungdomskamp for Newcastle gør, at han i denne sæson allerede har optrådt for to klubber, der er maksimum. (Foto: Getty Images)
Hatem Ben Arfa får ikke lov til at skifte til Nice. En ungdomskamp for Newcastle gør, at han i denne sæson allerede har optrådt for to klubber, der er maksimum. (Foto: Getty Images)

Newcastle-spilleren Hatem Ben Arfa får efter alt at dømme alligevel ikke mulighed for at skifte til Nice i Frankrig, efter at det internationale fodboldforbund (FIFA) onsdag har fastslået, at han allerede har spillet for to klubber i denne sæson.

Ben Arfa, som har haft en svær tid i Newcastle, har været lejet ud til Hull i efteråret og er her noteret for otte Premier League-kampe, men den offensive midtbanespiller har også været på banen i en U21-kamp for Newcastle, og den kamp har givet hovedbrud.

Defoe har bestået lægetjekket i Sunderland

Det franske fodboldforbund (FFF) måtte spørge FIFA til råds, eftersom der var forskellige opfattelser af, hvordan ungdomskampen skal kategoriseres, og svaret fra verdensfodboldforbundet var hverken efter Nices eller Ben Arfas hoved.

- Ud fra reglerne er den kamp at regne som en officiel kamp, lyder svaret fra FIFA

Dermed når Ben Arfa op på kampe for to klubber, hvilket er det maksimalt tilladte i løbet af én sæson.

- Spillere kan være registreret hos maksimalt tre klubber i løbet af en sæson. I den periode er spilleren kun berettiget til at spille officielle kampe for to af disse, lyder det i FIFA's regler.

Officielt: Gigant-handlen på plads i Premier League

Dermed er der ingen idé i at hente den udstødte franskmand hjem, eftersom han først kan spille for Nice i næste sæson.

Hatem Ben Arfa, der er noteret for 13 landskampe for Frankrig, var en stor profil hos Marseille, inden han i 2010 skiftede til den nordengelske klub.

Her er han i det seneste års tid gået i stå, og derfor vil Ben Arfa forsøge at kickstarte karrieren i en ny klub.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.