United banket til sidst

Manchester United tabte til Crystal Palace

Foto: Andrew Yates/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Andrew Yates/Reuters/Ritzau Scanpix

Crystal Palace havde kun fået et point i de første kampe, men mod Manchester United slog de til - endda i sidste øjeblik.

Det undertippede London-hold kom foran ved Jordan Ayew i første halvleg efter et kiks i United-forsvaret, og gæsterne holdt godt fast i den føring.

Med 20 minutter kom Manchester United så frem til et straffespark, og det har der jo været en del polemik om på de kanter.

I den seneste kamp brændte Paul Pogba et straffespark, da holdet spillede 1-1 ude mod Wolverhampton, og denne gang var det så IKKE ham, der sparkede, men derimod Marcus Rashford.

Det hjalp dog ikke noget.

Den unge United-angriber hamrede den på indersiden af stolpen, og gæsterne åndede lettet op.

De kunne dog ikke stille noget op mod nyindkøbet Daniel James, der gjorde det til 1-1 kort før den ordinære spilletid var forbi.

Så lignede det en 1-1-kamp, men minsandten om Uniteds bagerste folk ikke gav endnu en gave. Patrick van Aanholt lukkede kampen med scoringen til 1-2.

Nu har begge hold så fire point i de første tre kampe. Det må siges at være mest tilfredsstillende for Crystal Palace.

Se også: Stor succes for Robert Skov

Manageren og formanden har forskellige ønsker for Christian Eriksen, men efter torsdagens møde er de enige om et kompromis. Foto: Matthew Childs/Ritzau Scanpix Premier League - 24. aug. 2019 - kl. 14:17 Indgår kompromis: Holder møde om Eriksen

Se også: Historisk ændring i Liverpool

183 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere