United buldrer videre

Paul Pogba og Anthony Martial leverede målene, da Manchester United lørdag slog Fulham 3-0 i Premier League

Pogba scorede to gange, og Solskjær ligner efterhånden et godt bud på en permanent United-træner. Foto: Ritzau Scanpix
Pogba scorede to gange, og Solskjær ligner efterhånden et godt bud på en permanent United-træner. Foto: Ritzau Scanpix

Manchester Uniteds midlertidige manager, Ole Gunnar Solskjær, har for alvor fået den franske stjerne Paul Pogba i spillehumør.

Midtbaneprofilen leverede to af Uniteds tre mål, da holdet lørdag vandt med 3-0 over Fulham på udebane i Premier League.

Pogbas landsmand Anthony Martial scorede også og assisterede ved Pogbas første mål.

Med lørdagens scoringer har Paul Pogba nu lavet otte mål og fem assister i ti kampe under Ole Gunnar Solskjærs lederskab.

Siden nordmandens ankomst i den engelske storklub har United vundet 10 ud af 11 kampe i alle turneringer.

Sejren over Fulham bringer for en stund Manchester United op på fjerdepladsen i den bedste engelske række. Søndag kan Chelsea generobre den placering i tabellen, når London-klubben møder Manchester City.

Se også: Utro med broderens kone: Slår tilbage i vild reklame

Selv om United endte med at vinde overbevisende, var det Fulham, der startede lørdagens kamp bedst.

Allerede inden for de første par minutter spillede hjemmeholdet sig frem til flere store chancer, men den sidste skarphed manglede foran mål.

Langsomt overtog United kontrollen, og efter et lille kvarter var der gevinst.

Anthony Martial sendte en stikning ind i feltet, som Paul Pogba uden betænkning hamrede i mål med et skud, som Fulham-målmand Sergio Rico nok skulle have haft styr på.

Cirka ti minutter efter sendte Martial selv bolden i mål efter en imponerende dribletur, som franskmanden indledte ved midterlinjen.

2-0-scoringen tog pusten fra Fulham, der ikke havde meget at skyde med.

20 minutter inde i anden halvleg bankede Pogba så det sidste søm i hjemmeholdets kiste, da han sendte et straffespark, som Juan Mata havde tilspillet sig, i mål.

Oprykkerne fra Fulham ligger næstsidst i Premier League med 17 point efter 26 kampe.

Manchester Uniteds spillere fejrer holdets tredje scoring i kampen mod Fulham. Foto: Ritzau Scanpix
Manchester Uniteds spillere fejrer holdets tredje scoring i kampen mod Fulham. Foto: Ritzau Scanpix

Se også: Stjernen chokerer: Jeg drak hver dag

Joachim Andersen er interessant for europæiske storklubber.
Foto: Tarig Mikkel Khan Manchesteru - 9. feb. 2019 - kl. 08:36 Holder stædigt fast: United vil have dansk stortalent

OB bør - ligesom Brøndby - spiller sig i Top 6, mener eksperterne. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix Sport og Spil 'Kommer de ikke med i slutspillet, så er det en skuffelse'

22 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere