United-flops nedtur: I gråd over situationen

Radamel Falcao nyder ikke ligefrem tilværelsen i skyggen i Manchester United

Falcao nyder ikke sin engelske tilværelse (Foto: AP)
Falcao nyder ikke sin engelske tilværelse (Foto: AP)

Radamel Falcao var på toppen af sin karriere, da han afsluttede en blændende sæson som topscorer hos Atletico Madrid og i sommeren 2013 underskrev en særdeles lukrativ aftale med Monaco.

Det franske ophold startede også godt, men så blev den colombianske angriber ramt af en alvorlig knæskade i januar, som kostede ham VM for Colombia.

Sidenhen har angriberen kæmpet for at finde tilbage til tidligere tiders målmageri, og det er ikke lykkedes ham at vise talentet frem i Manchester United, som han skiftede til på en lejeaftale i sommers.

Se også: Legende sviner United-stjerne: Du er for nem at spille mod

I den engelske storklub er Falcao mestendels blandt reserverne, og han står kun noteret for fire scoringer i United-trøjen.

Den manglende spilletid på førsteholdet betyder, at angriberen skal have minutter i benene på klubbens U21-hold, og den situation er bestemt ikke behagelig for Falcao. Han er knust over sin situation i det engelske.

Se også: Falcao degraderet til Uniteds ungdomshold

Det fortæller hans tidligere agent og fortsat gode ven, Silvano Espindola til AS Colombia. Det beretter Daily Mirror.

- Vi snakker sammen tit. Jeg kan ikke fortælle dig, at han er glad, for det er han ikke. Vi snakker tit sammen, og vi græder sammen, fortæller Falcaos agent.

Reserveholdskampene får en underlig følelse frem i Falcao, der også frygter at løbe ind i nye skader på et lavere niveau, end han er vant til.

- Da han var på vej til stadion for at spille den ungdomskamp, ringede han til mig. Vi snakkede i 20 minutter, mens han ankom til stadion, og han fortalte mig, 'Sådan noget har jeg aldrig oplevet før. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal tackle situationen. Jeg har det mærkeligt', forklarer Espindola og fortsætter:

 Se også: Manchester Uniteds status quo for milliarder

- Han var også bange for de kampe med ungdomsholdene og 2 og 3. divisionskampene. I de rækker er de vant til at give den fuld gas på banen og virkelig gå til stålet. Det var sådan, han blev skadet i Frankrig - mod et hold fra fjerde division, lyder det.

Falcaos etårige lejeaftale med United udløber til sommer. Han er en særdeles dyr reserve at have rendende, så hvis spilletiden ikke bliver af mere permanent karakter, så ligner en forlængelse af aftalen ikke en sandsynlighed.

Se ét af de få mål, Falcao har lavet for Manchester-klubben:

17 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere