United-genialitet var ikke nok mod City

Gæsterne ville ikke, og værterne kunne ikke nok til at overliste Joe Hart, da United og City skuffede med en sjælden målløs forestilling

De fleste aktioner udspillede sig et stykke fra straffesparksfelterne, da Manchester United og Cityskuffede med 0-0 (Foto: AP)
De fleste aktioner udspillede sig et stykke fra straffesparksfelterne, da Manchester United og Cityskuffede med 0-0 (Foto: AP)

Rammerne var, som de skulle være, med et tætpakket Old Trafford, og så var der endda tale om et vaskeægte topopgør mellem United og City. Men på Drømmenes Teater blev der længe gabt inderligt, mens chancer og mål glimrede ved deres fravær i Manchester.

Kun to gange i Premier Leagues historie er de to rivaler gået målløse fra banen, og gæsterne kunne være mest glade for den remis, som de da tydeligvis også var kommet efter.

Det var så også nok til at generobre førstepladsen, som Arsenal havde haft til låns i et døgn.

Og så kunne holdkammeraterne takke målmand Joe Hart for en livgivende håndsrækning i slutfasen.

Se også: Runder skarpt hjørne: Er Wayne Rooney færdig på toppen?

Første halvleg var nok intens men også chancefattig, og der faldt ikke en eneste afslutning indenfor målrammerne.

Det største drama udspillede sig vel nærmest, da Vincent Kompany følte trang til at heade til Wayne Rooneys hovedskal, som måtte limes sammen.

Se hændelsen her:

Og så måtte både Kompany og Fernandinho trække gult for at stoppe Anthony Martial, når ungersvenden udfordrede med bolden kælent klistret til støvlerne.

Se også: Sunderland sikrer sæsonens første sejr mod ærkerivaler

Normalt spiller de to mandskaber målrige lokalopgør, og de knap 76.000 tilskuere havde givetvis set frem til mere.

United kom da også lidt mere offensivt ud efter pausen, og tog lidt flere folk med frem, men den lyseblå mur var kompakt med en tungt arbejdende midtbane med Fernandinho, Fernando og Yaya Toure foran forsvarslinjen.

I det 51. minut kom Chris Smalling som den første tæt på, men hans hovedstød efter hjørnespark sneg sig tæt forbi Joe Harts stolpe, og i samme minut følte hjemmeholdet sig med en vis vægt snydt for et straffespark, da Raheem Sterling taklede Ander Herrera. Dommer Mark Clattenburg, der fløjtede sit femte Manchester-derby stod dog tæt på begivenheden.

- Når vi havde kontrol over kampen i 90 minutter mod et hold som City, kan jeg ikke klage, reagerede United-manager Louis van Gaal.

- Vi skulle have haft et straffespark til Herrera, men det er nemt nok for mig at se på gengivelsen. dommeren har kun et sekund. Jeg har altid sagt, at vi skulle indføre målteknologi, men jeg råber i ørkenen, fortsatte hollænderen overfor BBC.

- Vi skabte ikke meget, men City havde tilpasset deres holdopstilling til vores, så det var svært. Vi havde en lang rejse fra Moskva i benene, så jeg er meget tilfreds.

Se situationen her:

Værterne satte sig ret massivt på anden halvleg, men den sidste aflevering fandt stadig ikke vej. Og i den anden ende af banen var muskelskadede Sergio Aguero stærkt savnet i en offensiv, hvor Wilfried Bony fik meget lidt støtte fra en Kevin De Bruyne, som dårligt satte en fod rigtigt i sit første derby.

At Manuel Pellegrini var mere end tilfreds med en nullert, viste han, da han tog Toure ud og smed Martin Demichelis på banen.

Se også: Fyringstruet Mourinho smidt ud i gigantisk Chelsea-nedtur

Den store, og smukt gennemspillede chance fik indskiftede Jesse Lingard, da Martial med følelse spillede ham dybt i feltet, og den 22-årige angriber lobbede da også kompetent til bolden hængende i luften men lige præcis ikke højt nok, så Joe Hart fik med et par frelsende fingerspidser verfet bolden op på overliggeren. Og kort efter havde han igen en heldig hånd, da han dykkede ned til et fladt Smalling-forsøg fra kort afstand.

Se chancerne her:

Se også: Aston Villa fyrer manager Tim Sherwood

0 kommentarer
Vis kommentarer