United i krig med computerspil

Verdens næstrigeste klub føler sig misbrugt og krænket

Manchester United, som er verdens næstrigeste klub ifølge erhvervsmagasinet Forbes, har sagsøgt computerspillet Football Manager. Foto: Polfoto/Casper Dalhoff
Manchester United, som er verdens næstrigeste klub ifølge erhvervsmagasinet Forbes, har sagsøgt computerspillet Football Manager. Foto: Polfoto/Casper Dalhoff

Du kan købe adgang til at se færøsk fodbold lige her

Verdens næstrigeste klub Manchester United er gået til angreb på det populære computerspil Football Manager.

Klubben, som ifølge det amerikanske erhvervsmagasin Forbes i rigdom kun bliver overgået af Real Madrid, påstår, at computerspillet uden at spørge har draget fordel af at være forbundet med klubbens vinderkultur og klubbens brand.

Det sidste er ifølge Manchester Uniteds advokat 'et af verdens mest værdifulde og anerkendte brands', og navnet på klubben benyttes 'omfattende i hele spillet'.

Samtidigt påstår Englands mest vindende klub med 20 mesterskaber, at selskabet bag Football Manager, Sega Publishing and Sports Interactive (SI), udover at have misbrugt klubbens navn har krænket klubbens logo ved at have skabt en efterligning.

Det retslige opgør blev fløjtet i gang fredag med en såkaldt 'fjernhøring'.

Her afviste Football Manager angrebet ved at påpege, at man siden 1992 har brugt Manchester Uniteds navn uden at blive sagsøgt, så klubben kan efter 28 år ikke pludseligt sagsøge det populære computerspil.

Repræsentanten fra Football Manager kunne også fortælle, at medarbejdere fra Manchester Uniteds analyseafdeling igennem årene har henvendt og gjort brug af spillets omfattende database med diverse facts om spillere, som kunne være interessante at scoute.

Så på den måde har man betalt tilbage.

Flere af de store klubber følger spændt med fra sidelinjen, fordi fodbold er blevet 'big business', så hvis der også kan hentes penge hjem på at få Football Manager til at betale ved 'kasse et', vil Manchester United blive klappet på skuldrene.

Computerspillet går i alt enkelthed ud på, at spilleren som en anden manager skal sætte et hold og føre det frem.

Football Manager har krænket Manchester Uniteds logo ved at lave en efterligning. Manden i baggrunden er i øvrigt den tidligere Manchester United-målmand Anders Lindegaard. Foto: Polfoto/Casper Dalhoff
Football Manager har krænket Manchester Uniteds logo ved at lave en efterligning. Manden i baggrunden er i øvrigt den tidligere Manchester United-målmand Anders Lindegaard. Foto: Polfoto/Casper Dalhoff
 

Se også: Brutal Schmeichel: Du er ikke god nok!

Se også: - Han dræbte mig nærmest

Se også: - De mobbede mig med mit udseende

13 kommentarer
Vis kommentarer