United i krise: Van Gaal tilbød at sige op efter nyt flop

United-boss vil holde fast i sin kritiserede manager - krisemøde i dag

Presset - Louis van Gaal (Foto: PA/Martin Rickett)
Presset - Louis van Gaal (Foto: PA/Martin Rickett)

Louis van Gaal er helt ude på kanten efter weekendens flop på Old Trafford.

Ja, faktisk er han allerede gået planken ud og har tilbudt direktør Ed Woodward at stoppe.

Det hævder avisen The Guardian, der beskriver, at den omstridte Manchester United-manager i timerne efter 1-0 nederlaget til Southampton i lørdags tilbød at sige op.

Avisen kommer med sin historie samtidig med, at en anden af Englands store aviser, The Times, beskæftiger sig med det samme tema. Den avis skriver, at Louis van Gaal to gange i jule-perioden var ude med tilsvarende tilbud.

Se også: Aflyser træning: Van Gaal rejst hjem

Louis van Gaal fik i første omgang ikke lov til at kvitte sit job på Old Trafford. Ifølge The Guardian lovede han Ed Woodward at tænke over beslutningen. Og det var Louis van Gaal så gjort i ro og mag hjemme i Holland, hvor han har fejret sin datters fødselsdag.

Manchester United-manageren vendte i aftes retur til Manchester, men blev i al hast gelejdet ud i en bil af klubfolk, så den ventende presse ikke fik yderligere fra den pressede manager.

Se også: Farlig debutant fælder tamme United

I van Gaals fravær har Ed Woodward forhørt sig ved en række af truppens rutinerede spillere for at vejre stemningen i forhold til hollænderen. Flere aviser skriver, at Ed Woodward er fast besluttet på at arbejde videre med Louis van Gaal.

De to skal mødes i dag, når Manchester United-truppen genoptager træningen efter nogle fridage oven på den seneste nedtur.

Se Premier League-eksperternes lammende dom over van Gaal:

25 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere