United-opvisning mod Tottenham

Ole Gunnar Solskjær holdt kritikerne stangen, efter at hans Manchester United suverænt vandt 3-0 ude over Tottenham i Premier League

Solskjær får ekstra livline: Ronaldo-perle hjælper United til forløsning i storkamp

Når Manchester United synes allermest i krise, og sædet angiveligt brænder under manager Ole Gunnar Solskjær, så har holdet det med at hive sig selv op og vinde.

Således også lørdag aften hvor udekampen mod Tottenham i Premier League blev vundet med 3-0. Vitalt for United, der er blevet udskammet siden i søndags, da man tabte 0-5 hjemme til Liverpool.

Superstjernen Cristiano Ronaldo blev om nogen afgørende for resultatet. To glimt af hans store klasse gav ham et mål og en assist og United en tiltrængt sejr.

Den sender United op på femtepladsen med 17 point for 10 kampe. Tottenham bliver på 15 point, og med det femte nederlag i syv ligakampe, kan træner Nuno Espirito Santos job nemt være i fare.

Man fornemmede da også den store betydning af opgøret mellem to storklubber i knæ, for ud over målene var kampen ikke noget at skrive hjem om.

Tottenham kom nogenlunde ud af den første halve time, og Son Heung-min havde den største mulighed i opgørets første tredjedel. Med en flot detalje tæmmede han bolden i feltet, men afslutningen gik over mål.

Det trak op til en målløs halvleg, men to portugiseres genistreger ændrede stillingen seks minutter før pausen.

Foran et tætbefolket felt løftede Bruno Fernandes en høj, dyb bold ind i feltet, og trods den spidse vinkel helflugtede Cristiano Ronaldo bolden i nettet med stor præcision uden chance for keeper Hugo Lloris.

Bagud 0-1 var Tottenham tvunget frem, men hjemmeholdet, der havde Pierre Emile Højbjerg på banen i hele kampen, virkede totalt idéforladt.

United fik derimod mere plads at spille på, og det blev udnyttet efter en Tottenham-fejl efter godt en times spil.

Ronaldo snød en modstander med et skarpt træk og spillede så Edinson Cavani perfekt indenom, og angriberen fra Uruguay afsluttede køligt fra kanten af feltet til 2-0.

Tottenham skabte fortsat intet, og i stedet blev den sidste snert af spænding fjernet, da Nemanja Matic med en stikning fandt Marcus Rashford, der klinisk scorede til 3-0 med få minutter tilbage.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvordan synes Mette Frederiksen selv, det går?