Manchester United og Tottenham har begge set bedre dage, og nu har de to klubber angiveligt udset sig den samme løsning på problemet. På transfervinduets sidste dage meldes to engelske storklubber i indædt duel om den nigerianske angriber Odion Ighalo.
Det er Sky Sports, der først kunne fortælle, at Manchester United havde forsøgt sig med et lande den tidligere Watford-angriber, der nu huserer i den bedste kinesiske liga, på en lejeaftale.
Kort efter fortalte samme medier, at også Tottenham havde forsøgt at lokke Ighalo med en lejeaftale gældende for resten af sæsonen i Premier League. Men hvor Manchester United stadig er en mulighed for Ighalo, er Tottenham mislykkedes i deres forsøg på at hente angriberen, der ellers var udset som en kortvarig løsning for den skadede topscorer Harry Kane.
30-årige Ighalo har spillet 55 Premier League-kampe og scoret 17 mål. Han skiftede i 2017 fra Watford til kinesiske CC Yatai og sidste år videre til Shanghai Shenhua.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.