United-profils kæreste sviner Manchester

David de Geas kæreste er ikke begejstret for Manchester

Edurne Garcia er kæreste med David de Gea, men hun er ikke vild med Manchester (Foto: All Over Press)
Edurne Garcia er kæreste med David de Gea, men hun er ikke vild med Manchester (Foto: All Over Press)

Den spanske målmand David de Gea har længe været rygtet væk fra Manchester United, hvor særligt Real Madrid har været nævnt som en oplagt ny klub.

Se også: Rooney hårdt ramt i boksekamp med nær ven

Nu puster de Geas kæreste Edurne Garcia til rygterne, for hun er ikke ret meget for at flytte til Manchester.

- Det er ikke ret kønt. Det er helt sikkert. Man er nødt til at jagte specielle steder, men selv her er Spanien smukkere, siger Garcia ifølge The Independent til det spanske tv-show El Hormiguero.

Se også: Stjernen vil væk: Van Gaal snakker ikke til De Gea

29-årige Garcia, der til maj skal repræsentere Spanien ved det internationale Melodi Grand Prix, erlærede sig i tv-showet enig i, at 'Manchester er grimmere end bagsiden på et køleskab'.

- Jeg kan kun lide det, fordi David er her. Med ham her, så ser alt pænt ud, siger Garcia. 

David de Geas kæreste kan godt lide målmanden, men ikke byen (Foto: All Over Press)
David de Geas kæreste kan godt lide målmanden, men ikke byen (Foto: All Over Press)
 

Manchesters byrådsmedlem Pat Karney slår dog allerede nu tilbage.

- Det eneste, som Manchester har til fælles med et køleskab, er, at det er virkelig koldt, siger Karney.

Se også: Bendtner glad: Nu er han rigtig 'Lord'

- Vi tiltrækker millioner af turister hvert år, der kan lide vores natteliv og verdensklasse-kultur, vores butikker og selvfølgelig vores fodbold, siger Karney til Manchester Evening News.

- Jeg ved ikke, hvor meget Miss Garcia har set, men vi tager gerne parret med på en tur og viser dem, hvad de savner, siger Karney.

De Gea kom til Manchester United i 2011 fra Atletico Madrid, men kunne ligne en afløser for Iker Casillas i Real Madrid.

Husker I, hvordan de Gea i december storspillede mod Liverpool:
 

37 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere