United reddet af straffespark

Manchester United tog et point med hjem fra udekampen mod Tottenham, som var foran i det meste af kampen

Bruno Fernandes lagde bolden køligt ind til højre for Hugo Lloris, efter at de fik et sent straffespark og kunne tage et point med hjem fra London. Foto: Glyn Kirk/Reuters
Bruno Fernandes lagde bolden køligt ind til højre for Hugo Lloris, efter at de fik et sent straffespark og kunne tage et point med hjem fra London. Foto: Glyn Kirk/Reuters

2. division er tilbage, og som specielt tilbud kan du nu se slutspillet gratis. Følg dit hjerte, følg din klub og få adgang her

Er du allerede PLUS-kunde, ser du kampene her

Manchester United skulle bruge et straffespark for at få et point med hjem fra udekampen mod Tottenham i Premier League.

Med fredagens 1-1-resultat ligger Manchester United på femtepladsen med 46 point efter 30 kampe.

Under Manchester United ligger Sheffield United med 44 point og en kamp i hånden.

Tottenham ligger nummer otte med 42 point.

Hvis Manchester United kan holde femtepladsen, vil det sandsynligvis udløse en billet til Champions League, efter at Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) har udelukket Manchester City fra europæisk fodbold i to sæsoner.

Manchester City er lige nu på andenpladsen med 60 point efter 29 kampe.

Tottenham havde både Harry Kane og Son Heung-min med fra start. Begge havde haft god tid til at komme sig over deres skader i coronapausen.

Men det var Steven Bergwijn, der gjorde det første store indtryk i kampen for Tottenham.

Bolden havnede tilfældigt for fødderne af ham i det 27. minut, og han kunne nemt løbe forbi Manchester Uniteds Harry Maguire og få afsluttet.

United-målmand David De Gea fik begge hænder på kuglen, men formåede alligevel ikke at stoppe bolden fra at gå ind.

Efter lidt over en times spil fik Paul Pogba sin første Premier League-kamp for Manchester United siden 4-1-sejren over Newcastle 26. december 2019.

Og franskmandens entré satte liv i kampen for Manchester United, der fandt plads i de farlige områder.

To gange ramte United-angriberen Anthony Martial målet. Forsøg nummer to fremtvang en flot redning af Tottenhams franske keeper, Hugo Lloris.

Der var lagt i kakkelovnen til en nervøs afslutning på kampen for Tottenham, så manager José Mourinho tog Bergwijn ud og erstattede ham med argentineren Giovani Lo Celso for at få lidt energi ind på midtbanen.

Det lykkedes dog ikke, da Tottenhams Eric Dier begik et klodset straffespark på Pogba.

United-midtbanespilleren Bruno Fernandes fik udlignet efter 81 minutter.

I kampens slutminutter var United tæt på at tage alle tre point med hjem fra London.

Dommer Jonathan Moss tildelte United endnu et straffespark, efter at Bruno Fernandes faldt tungt i en nærkamp med Eric Dier.

VAR viste dog, at der ikke var tale om en forseelse, og straffesparket blev korrekt annulleret.

Uniteds indskiftede Mason Greenwood sendte en skarp afslutning afsted mod Tottenhams mål dybt inde i overtiden, men han måtte se bolden gå forbi stolpen, og gæsterne måtte nøjes med et enkelt point.

Se også: City bekræfter: Stjernen smutter

Se også: Kæmpehandel faldet til jorden: Ny bejler

Se også: Endelig kom beskeden

41 kommentarer
Vis kommentarer