United skaber topjob: Nu jagter de gammel kending

Manchester United vil angiveligt gerne have en sportsdirektør til en nyoprettet stilling. Og her er blandt andre Edwin van der Sar i spil

Edwin van der Sar spillede i United fra 2005 til 2011 og kan måske gøre comeback snart i en ny rolle. Foto: Ritzau Scanpix
Edwin van der Sar spillede i United fra 2005 til 2011 og kan måske gøre comeback snart i en ny rolle. Foto: Ritzau Scanpix

I øjeblikket taler man jævnt og meget om, hvorvidt den midlertidige manager Ole Gunnar Solskjær mon får vekslet sin kontrakt til en permanent en af slagsen.

Men i kulisserne arbejder United-ledelsen på et helt nyt tiltag, der skal hjælpe klubben tilbage til de gode, gamle, succesfulde tider.

Derfor har man planer om at oprette en ny stilling som sportsdirektør, og allerede nu har man flere kandidater i søgelyset. Blandt andet klubbens tidligere målmand Edwin van der Sar. Det skriver Daily Mail.

Hollænderen er i øjeblikket ansat som direktør i Ajax Amsterdam, men han har imponeret i så høj grad i sit job, at han nu måske kan tage et stort skridt op hos United.

Dog er han ifølge Daily Mail ikke den eneste, der er i spil.

Der kan ske store ændringer til sommer, når Ole Gunnar Solskjærs midlertidige kontrakt udløber. Foto: Ritzau Scanpix
Der kan ske store ændringer til sommer, når Ole Gunnar Solskjærs midlertidige kontrakt udløber. Foto: Ritzau Scanpix
 

Også Atletico Madrids sportsdirektør, Andrea Berta, kan være et bud på en fremtidig topboss i United. Berta har arbejdet sig op fra at være talentspejder og nævnes som en vigtig del af Atleticos succes de senere år.

Desuden nævnes Paul Mitchell, der tidligere har været i Southampton og Tottenham, som en kandidat. Han har et godt øje for spillere og har blandt andet være med til at hente profiler som Sadio Mane og Dele Alli i sin tid i de to engelske klubber.

I skrivende stund er han sportsdirektør hos Bundesliga-klubben RB Leipzig med danske Yussuf Poulsen på holdet.

Det kan dog også ende med at blive en intern rekruttering, skriver avisen.

Både Tony Whelan og John Murtagh har arbejdet med nogle af klubbens største talenter og har begge en stor stjerne i det inderste af United.

Begge kan være i spil til det nye job.

Tidligere har Peter Schmeichel også luftet interesse for jobbet. Det kan du læse mere om her: Se også: Schmeichel med overraskende melding: Overvejer topjob i United

Se også: Legendarisk Manchester United-træner død

Champions League - 14. feb. 2019 - kl. 17:19 Journalist til grin efter CL-sejr

Se også: Så meget kostede fyringen af Mourinho

3 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere