United-stjernen holdt corona hemmelig

Edinson Cavani fortæller nu, at han overvejede karrieren, da coronavirussen sendte ham i karantæne

Edinson Cavani skifter til Manchester United. Men karrieren kunne lige så godt have været slut. Foto: Natacha Pisarenko/AP/Ritzau Scanpix
Edinson Cavani skifter til Manchester United. Men karrieren kunne lige så godt have været slut. Foto: Natacha Pisarenko/AP/Ritzau Scanpix

Hvis Edinson Cavani ser skiftet fra Paris Saint-Germain til Manchester United som muligheden for at påbegynde et nyt kapitel i karrieren og livet, er der ikke noget at sige til det.

Den uruguyanske verdensstjerne forlader Frankrig efter en 2019-2020-sæson, der mest af alt var lige til glemmebogen. Både professionelt og privat.

Det fortæller han nu, efter det opsigtsvækkende skifte til britisk fodbold er gået igennem.

For Cavani oplevede en sæson med skader og stadig større vanskeligheder ved at opnå spilletid og score mål, hvilket resulterede i, at hans kontrakt fik lov at løbe ud.

Dommen over transfervinduet: Slut med undskyldninger, Ståle

Og så tog han til Ibiza med kæresten og en stribe venner fra Paris Saint-Germain – og blev smittet med coronavirus.

'Det var noget, vi holdt for os selv'
PSG fortalte om det i begyndelsen af september; at Neymar, Leandro Paredes og Angel Di María var blevet smittet. Intet om Cavani.

Og det passede sådan set den 33-årige angriber fint, fortæller han.

- Jeg ville ikke opnå noget ved at fortælle det. Det var noget, vi holdt for os selv, men jeg ville fortælle om det på et tidspunkt. Vi (Edinson og hans kæreste, red.) blev hjemme og passede os selv. Vi var i karantæne i mange dage – flere end nødvendigt. Det var bare ikke nødvendigt at fortælle om, siger han i et interview med den argentinske radiostation '2 de punta'.

Sådan kender de fleste fodboldfans vist Cavani; jublende efter endnu en scoring i PSG-trøjen. Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix
Sådan kender de fleste fodboldfans vist Cavani; jublende efter endnu en scoring i PSG-trøjen. Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix

Cavani på vej ud til pause i kvartfinalen mod Peru ved Copa América i 2019. Foto: Sergio Moraes/Reuters/Ritzau Scanpix
Cavani på vej ud til pause i kvartfinalen mod Peru ved Copa América i 2019. Foto: Sergio Moraes/Reuters/Ritzau Scanpix
 

At det kunne lade sig gøre, uden omverdenen fandt ud af det, skyldtes, at Cavani på det tidspunkt allerede var fortid i den franske storklub.

Hans kontrakt var løbet ud, og han skulle finde ud af, hvad fremtiden skulle bringe.

Sygdommen var medvirkende til, at han overvejede, om han overhovedet ville fortsætte med fodbolden.

- Familiens helbred kommer først. Selvfølgelig overvejede jeg tanken om at stoppe og begynde en ny tilværelse ude på landet.

- Vi har haft det hårdt i den tid med coronavirus med min familie og min kæreste, siger han.

Næsten perfekt for Brøndby - kun én ting kiksede

Sandheden er, at det var slemt, på grund af den frygt, det medfører. Gudskelov kom vi os - og kom videre til hvor vi er nu.

Meget usikker og nervøs
På transfervinduets sidste dag mandag blev skiftet til Manchester United effektueret, og han står nu på den måske største fodboldscene af alle i Premier League.

- Jeg var meget usikker og nervøs. Dagene gik, og jeg kunne ikke fortælle min familie eller venner, hvor jeg skulle spille. Nu er jeg her, og jeg er glad for den beslutning, og nu skal jeg bare i trøjen og ud og spille, siger han.

Cavani og Fabrizio Miccoli havde et par eminente sæsoner sammen i Palermo. Foto: Carlo Baroncini/AP/Ritzau Scanpix
Cavani og Fabrizio Miccoli havde et par eminente sæsoner sammen i Palermo. Foto: Carlo Baroncini/AP/Ritzau Scanpix
 

Edinson Cavani får fornøjelsen af trøje nummer 7, der i United har hængt på betydende stjerner som George Best, Bryan Robson, Eric Cantona, David Beckham og Cristiano Ronaldo.

Han brød igennem i Serie A for Palermo i 2008-2009-sæsonen, hvor han sammen med Fabrizio Miccoli udgjorde en fremragende angrebsduo, der sikrede en ottendeplads. I øvrigt med en stærk og fremadstormende Simon Kjær i midterforsvaret.

Efter en endnu bedre sæson året efter, hvor Palermo nåede helt op på femtepladsen - bare to point fra Champions League, blev han lejet ud til Napoli, der siden skrev en permanent kontrakt med ham.

Tre voldsomt succesfulde sæsoner senere røg han til Paris, hvor han siden har scoret et hav af mål.

Stor værdi i billig 'Zanka': Men utilfredshed kan lure

'Gavmild' stjerne kommer til undsætning

Fjerde Liverpool-spiller med corona