United taber terræn i toppen

Manchester United er seks point fra top-4, efter at det blot blev til et point hjemme mod Wolverhampton

Manchester United måtte nøjes med et enkelt point mod Wolves. Foto: Andrew Yates/Ritzau Scanpix
Manchester United måtte nøjes med et enkelt point mod Wolves. Foto: Andrew Yates/Ritzau Scanpix

Manchester United og Wolverhampton ligger stadig side om side i Premier League-tabellen.

Status quo blev en kendsgerning, da klubberne lørdag aften krydsede klinger og spillede 0-0 på Old Trafford.

Begge er noteret for 35 point efter 25 kampe som henholdsvis nummer seks og syv.

United havde ellers brug for alle tre point i jagten på fjerdepladsen, der næste sæson giver adgang til Champions League. Nu er der seks point op til Chelsea, der er nummer fire.

Hjemme på Old Trafford havde United flest muligheder, men det lykkedes ikke at få bolden i nettet. Modstanderen, Wolverhampton, fik ikke ændret på den statistik, at holdet ikke har vundet på Old Trafford i 40 år.

United havde onsdag den helt store pung fremme for at købe portugiseren Bruno Fernandes i Sporting, og allerede lørdag fik han debut i startopstillingen.

Bruno Fernandes fik ikke en sejr i debutgave. Foto: Andrew Yates/Ritzau Scanpix
Bruno Fernandes fik ikke en sejr i debutgave. Foto: Andrew Yates/Ritzau Scanpix
 

Han forsøgte at gå ind i en styrende rolle på den centrale midtbane, og han fik da gjort opmærksom på sig selv. Blandt andet med et godt skudforsøg, der blev reddet i slutningen af første halvleg.

United havde et mindre spilovertag, men holdene havde nogenlunde lige meget at byde ind med, og der var et par hæderlige forsøg fra begge hold i en ikke alt for sindsoprivende første halvleg.

I anden halvleg dominerede United mere og kom til flere gode chancer. Juan Mata havde et glimrende bud, da hans hug med venstrebenet strøg forbi den ene opstander.

12 minutter før tid tog Mason Greenwood chancen udefra, og bolden blev rettet af undervejs, så den var tæt på at snyde keeper Rui Patrício.

Men Wolverhampton var ikke helt uefne i den anden ende. Minuttet efter missede Romain Saïss en stor hovedstødschance.

I de døende minutter havde Uniteds Harry Maguire en stor chance i det lille felt, og i det sidste tillægsminut headede Diogo Dalot lige forbi stolpen, men der var ingen mål til de 73.363 på Drømmenes Teater.

Gareth Bale var ikke klar til at gå ned i løn for at få spilletid i Tottenham. Foto: Ritzau Scanpix Premier League - 1. feb. 2020 - kl. 20:05 Se stjernens vanvittige lønkrav

Se også: Dårligere end længe: Banker mål ind

Se også: Målfest i hæsblæsende danskeropgør

12 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere