United tæt på ny angriber

Flere engelske medier beretter, at Manchester United lejer den nigerianske angriber Odion Ighalo i kinesiske Shanghai Shenhua

Det ser ud til, at Ole Gunnar Solskjær i 11. time har fundet den angriber, han desperat jagtede som en korttids-erstatning for topscorer Marcus Rashford.

Flere navne har været oppe at vende - finske Teemo Pukki i Norwich og norske Joshua King i Bournemouth. Men det blev i sidste ende ikke en skandinav, den norske manager synes at få lokket til Old Trafford.

Det bliver i stedet den 30-årige nigerianske landsholdsangriber Odion Ighalo, der bliver hentet i kinesiske Shanghai Shenhua - som dog mangler at bekræfte aftalen.

I første omgang på en lejeaftale for resten af sæsonen, men Manchester United har naturligvis sikret sig en købsoption, hvis nigerianeren går hen og bliver en succes. Det beretter flere engelske medier.

Mike McGrath, der er fodboldreporter på The Daily Telegraph, oplyser på Twitter, at Ighalo rejser til England lørdag.

- Odion Ighalo flyver efter planen til England i morgen forud for sit skifte til Manchester United fra Shanghai Shenhua. Aftalen er på plads, så han kan spille på Old Trafford resten af sæsonen, men der er detaljer, der skal afklares.

Ighalo kender Premier League efter at have været med til at spille Watford til oprykning og dernæst at have scoret 16 gange 55 Premier League-opgør for klubben.

Tottenham, der ligeledes leder efter en midlertidig afløser for skadede Harry Kane, var også interesseret i Ighalo, men trak dog følehornene til sig, da United trappede jagten op.

Den kinesiske Superliga skulle oprindeligt have startet 22. februar, men den er udskudt på grund af udbruddet af coronavirus.

Se også: Officielt: Tysk klub henter 'Zanka'

Ronnie Schwartz skal banke mesterskabet til FC Midtjylland. Foto: Jens Dresling Superligaen - 31. jan. 2020 - kl. 19:45 FCM henter Plaffeministeren!

Se også: Henter Superliga-legendes søn

1 kommentar
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere