United topper ligaen efter sikker sejr

Manchester United vandt 3-0 over Sunderland på mål af Memphis Depay, Wayne Rooney og Juan Mata, og De Røde Djævle topper dermed ligaen

Chris Smalling og Manchester United fører Premier League. (Foto: AP)
Chris Smalling og Manchester United fører Premier League. (Foto: AP)

Med Manchester Citys nederlag til Tottenham tidligere på eftermiddag, så havde Manchester United muligheden for at hoppe op på førstepladsen i Premier League.

Det lignede ellers ikke i kampens begyndelse, at det ville blive en så sikker sejr, som det endte med at blive. De første 40 minutter var nemlig præget af langsomt spil på egen banehalvdel og omkring midten, der ikke for alvor førte til noget.

Mod slutningen af første halvleg faldt den vigtige første scoring så, da Daley Blind lagde en perfekt bold op i fødderne på Juan Mata, der firsttimede bolden på tværs af felten, hvor Memphis Depay let kunne sende bolden i mål. Dermed var pausestillingen 1-0 til hjemmeholdet.

Se også: Liverpool-stjerne tilbage med stil

Efter pausen fortsatte Manchester United presset, og efter utroligt flot forarbejde af Anthony Martial i Sunderlands felt sendte han bolden ind til en fremstormende Wayne Rooney, der let kunne sende bolden i mål.

Så var sejren i mål, og det kunne mærkes på spillet, hvor sejren stille og roligt skulle køres hjem for De Røde Djævle. Det blev sporadisk til chancer til ligaetterne, men sejren blev stille og roligt kørt hjem med en scoring kort før slutfløjtet fra Juan Mata, og dermed topper Manchester United altså Premier League efter syv spillerunder.

Se også: Ronaldo vil spille med Rooney igen

På King Power Stadium var der topopgør, da Leicester og Arsenal stødte sammen. Her var der Alexis Sanchez-show, da chileneren scorede hattrick, da Arsenal vandt 4-2 over the Foxes. Jamie Vardy scorede begge mål for værterne, der var presset i bund hele kampen.

Andetsteds spillede Stoke mod Bournemouth, og Stoke fik her det første mål, der blev scoret af Jonathan Walters. Dog udlignede Dan Gosling tæt på slutfløjt til slutresultatet 1-1.

Se også: Eriksen med 25 meter-assist da Spurs storflækkede City

Endelig! Rooney på pletten:  

8 kommentarer
Vis kommentarer