Uniteds hemmelige plan: Sådan vil de lokke superstjernen

Manchester United er vilde med tyske Toni Kroos, men de får svært ved at stjæle ham fra Real Madrid

Den tyske VM-indsats kan kort opsummeres som en decideret fiasko med et tidligt exit, men skal man pege på én af lyspunkterne, må de være holdets store stjerne Toni Kroos.

Real Madrid-stjernen leverede blandt andet et perlemål i overtiden mod Sverige, der sikrede en 2-1-sejr, og den tredobbelte Champions League-vinder har generelt præsteret på højeste niveau i flere sæsoner efterhånden.

Derfor er han selvsagt en interessant herre for andre klubber. Nærmere bestemt Manchester United og manager José Mourinho.

Ifølge det spanske medie AS vil Mourinho og United forsøge at få Kroos til klubben denne sommer, men de ved, at det bliver en svær opgave.

Kroos er en profil hos Real Madrid og spiller fast, mens hans udvikling stadig peger med pil opad.

Desuden forlængede han i efteråret 2016 sin kontrakt til 2022, og det kan gøre ham til en dyr transfer, hvis United vil gøre alvor af interessen.

Bliver kaldt VM's lækreste fodboldfan: Her er hendes frække fortid

Kroos fordoblede sin løn med kontrakten og tjener angiveligt 20 millioner euro (150 millioner kroner, red.) i dens løbetid.

AS skriver dog, at tricket til overtalelse fra Uniteds side ligger i at gøre 28-årige Kroos til klubbens helt store stjerne i et nyt projekt. Mourinho vil skabe et storhold, og det skal altså være med Kroos som frontfigur. Dét skal være det helt store salgsargument.

Real Madrid ser dog Kroos som en vital part i den nye træner Julen Lopeteguis projekt, og så er der lige en lille detalje i tyskernes kontrakt.

Her har han en frikøbsklausul på 500 millioner euro (3,7 milliarder kroner, red.).

Men heldigvis kan man vel altid prutte lidt om prisen.

Bombe for danske tv-seere: Nu kan sport koste dig flere penge

Maradona i chok: Løjet død - nu vil han have hævn

Klubben bekræfter: Superligaens mest scorende på vej væk

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby