Uniteds ultimatum: Kræver Ramos for De Gea

Real Madrid får ikke lov til at hente David de Gea, hvis ikke Sergio Ramos får lov at skifte til Manchester United.

Sergio Ramos er så eftertragtet i United, at klubben nu har besluttet kun at sælge David de Gea, hvis spilleren får lov at forlade den spanske liga til fordel for den engelske (Foto: AP)
Sergio Ramos er så eftertragtet i United, at klubben nu har besluttet kun at sælge David de Gea, hvis spilleren får lov at forlade den spanske liga til fordel for den engelske (Foto: AP)

Rygterne er mange omkring Manchester United og Real Madrid i denne tid. I England jagter man den spanske stjerne Sergio Ramos på Bernabeu, mens Real Madrid vil gafle David de Gea som ny keeper. Torsdag tog rygterne i den spanske presse til, da parterne angiveligt var enige.

I Manchester United var man nemlig gået med til at reducere prisen for keeperen. Klubben gik fra en pris på 46 millioner euro ned til 35 millioner - Svarende til 260 millioner danske kroner. Nu er et nyt problem dog opstået i den spanske hovedstad.

Ifølge den engelske avis The Guardian, er Manchester United nu ude med et ultimatum til den spanske klub. En aftale med David de Gea bliver der nemlig ikke noget af, hvis ikke Real Madrid slipper Sergio Ramos den anden vej .

Samtidig håber Manchester United på, at Real Madrid vil sænke prisen på forsvarsstjernen. Denne lyder aktuelt på svimlende 90 millioner euro, men i United venter man at lande på godt 50 millioner euro. En pris som man på Old Trafford allerede har budt en gang, og Premier League-klubben håber nu på, at en prisnedsættelse på de Gea kan blive afgørende for en aftale med Ramos.

At David de Gea er interessant for Real Madrid blev yderligere bekræftet tidligere på ugen. Her blev keeperen nemlig set i lufthavnen i den spanske hovedstad, hvor han dog efter eget udsagn var på ferie. Om Sergio Ramos planlægger en ferie til England i den kommende tid er dog endnu uklart.

24 kommentarer
Vis kommentarer