Ups - afslører storklub intern ballade her?

En video delt på de sociale medier af Manchester United har fået spekulationen til at rase blandt klubbens fans

Paul Pogba lader til at være fanget i lidt intern United-ballade. Foto: Ritzau Scanpix
Paul Pogba lader til at være fanget i lidt intern United-ballade. Foto: Ritzau Scanpix

I øjeblikket er der stor spekulation omkring franske Paul Pogbas fremtid i Manchester United.

Midtbanestjernen rygtes kraftigt til Real Madrid, der angiveligt står mellem beslutningen at gå efter Christian Eriksen eller United-spilleren.

Lige nu er der dog intet afklaret, og derfor er Pogba også med på Uniteds træningstur til Australien, hvor flere træningskampe venter.

Velankommet til Australien valgte Uniteds medieafdeling vanen tro at dele videoer og billeder fra ankomsten, som så mange andre klubber gør. Her ånder der oftest fred og idyl, hvor man skal lede langt efter stive miner og mørke skyer.

Men ikke denne gang.

For et par sekunder af en af videoerne lagt ud af United har fået debatten til at rase på Twitter, hvor flere spekulerer i et skænderi mellem Jessie Lingard og Paul Pogba på åben skærm.

Og det ser da også øjensynligt sådan ud. I det korte klip kan man se tydeligt utilfreds kropsprog fra Lingard rettet mod franskmanden, inden Pogba med en stram mine vender sig om mod englænderen. Dog får den svenske midterforsvarer Victor Lindelöf lynhurtigt afvæbnet situationen, da han kærlig kaster sig krammende over Pogba.

En snarrådig fan har indkredset øjeblikket herunder:

Optrinnet kan sagtens være en intern spøg, men med Pogbas fremtidsspekulation in mente er timingen under alle omstændigheder påfaldende.

Pogba har åbent udtalt, at han føler, at tiden er moden til en United-afsked, og den melding har næppe gjort franskmanden til den mest populære herre internt i klubben.

Indtil videre er der dog kun spekulationer, der fylder om et skifte til Real Madrid. Intet officielt er meldt ud på den front. En af tingene, der blandt andet kan pege imod et skifte, er franskmandens pris, mens United angiveligt heller ikke er villige til at sælge.

United spiller to kampe i Australien mod henholdsvis Perth Glory og Leeds United, inden man flyver videre til Singapore, hvor man deltager i en større træningsturnering.

Her venter Inter og Tottenham på at yde modstand.

Pogba har spillet i United siden 2016, hvor han kom til fra Juventus, som nappede ham i netop United som ungdomsspiller.

Se også: Smider Eriksen på forsiden: Agenten tager til Madrid

Paul Pogba (tv.) vil væk fra Manchester United og håber derfor, at manager Ole Gunnar Solskjær (th.) er klar til at lade ham gå. Foto: Sergio Pérez/Ritzau Scanpix Manchesteru - 1. jul. 2019 - kl. 10:43 Desperat stjerne VIL væk: Bønfalder Solskjær

Belgiske Eden Hazard skal skabe begejstring på Bernabéu, når Real Madrid i den kommende sæson skal revanchere sig. Foto: Sergio Pérez/Ritzau Scanpix Sport og Spil Real Madrids vilde sommershopping: Dyreste nogensinde

46 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere