Utraditionel PL-pause: Stjernespillere på skøjter og ski

Southamptons hollandske manager Ronald Koeman udnytter kamppause og lokker truppen med til udlandet

To sølle scoringer i de sidste seks kampe er ikke hverdagskost for Southamptons ellers så succesrige tropper i Premier League de sidste par sæsoner.

Sydenglænderne har haft det svært på det seneste og blot vundet en af de sidste fire kampe. Det koster i tabellen, hvor The Saints er nede på sjettepladsen.

Grundet FA Cup-kvartfinaler i weekenden har spillerne kampfri fra i tirsdags til næste lørdag, hvilket manager Ronald Koeman har udnyttet til at få bakset truppen op i en flyvemaskine og taget dem med til Davos i Schweiz.

Det fik ham torsdag til at smide følgende tweet afsted.

Hele banden af spillere og trænere blev sendt på isen iført ishockey-udstyr til den store guldmedalje. Ideen var team building og en mental genopladning forud for de sidste 10 kampe i ligaen, der skal sikre Southampton yderst sjældne Europa Cup-billetter.

Deres seneste deltagelse i Europa var i sensommeren 2003, hvor Steaua Bukarest lige var en tand for stærk.

Godt for krop og sjæl
På isen gik Koeman forrest.

- Jeg lægger mig ikke i 30 graders varme på stranden. Vi napper en lidt mere sund tur. Det er godt for kroppen, det er godt for sjælen, så vi kan vende hjem og forberede os til den næste kamp, siger Koeman til Southampton Daily Echo.

Som youtube-klippet her viser, var det vist ingen dum idé. Der blev hygget både på- og uden for isen, hvor de færreste spillere fremviste det store talent. Klubben melder desuden om, at ingen af spillerne kom til skade undervejs.

Fredag har den så stået på langrend i Davos.

Great experience last days!!! ?? Now back to work #home

Et billede slået op af JOSE FONTE (@f6nte) den

Truppen vender retur til England lørdag morgen og møder Chelsea næste lørdag. Resten af programmet er langt fra det værste for Saints, der skal møde Burnley, Hull, Tottenham og Aston Villa hjemme, mens der er dømt udebanekampe mod Chelsea, Everton, Stoke, Sunderland, Leicester og Manchester City.

2 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere