Utrolige City: 21 sejre på stribe!

Manchester City var i problemer mod Wolverhampton, men scorede tre gange i de sidste ti minutter

Hør hvad Discoverys eksperter mener om Gareth Bale

Onsdag kl. 21 mødes Barcelona og Sevilla i en afgørende semifinale i Copa del Rey - se den eksklusivt i Ekstra Bladet+

Manchester Citys vanvittige sejrsstime fortsætter, og Pep Guardiolas tropper har efter tirsdagens gevinst mod Wolverhampton vundet 21 kampe i træk.

4-1 blev det hjemme på Etihad Stadium, men de klare cifre snyder dog en smule.

Ti minutter før tid var stillingen nemlig 1-1, inden Gabriel Jesus bragte City tilbage i front. I slutminutterne gik det helt galt for gæsterne, der lukkede yderligere to mål ind.

Wolverhampton strittede ellers godt imod. Holdet lod sig ikke slå ud af et selvmål, som gav en rædselsfuld start mod den forventede overmagt.

Citys Riyad Mahrez kom efter et kvarter til baglinjen i højre side og sendte en hård, flad aflevering ind mellem forsvar og målmand.

Gæsternes Leander Dendocker strakte sig i et desperat forsøg på at forhindre bolden i at nå frem til Raheem Sterling, men sendte den i stedet ind bag sin egen keeper.

Da så det svært ud for Wolverhampton, der tumler rundt i Premier Leagues nederste halvdel.

Det var derfor noget af en overraskelse, da Conor Coady efter en times spil pludselig headede et indlæg fra Joao Moutinho i nettet til 1-1.

Citys sejrsrække er dog ikke kommet ud af det blå. Wolves blev efterfølgende sat under hårdt pres, og Gabriel Jesus bragte ti minutter før tid hjemmeholdet foran på ny.

Riyad Mahrez gjorde det til 3-1 i sidste minut, og endnu en scoring af Gabriel Jesus i overtiden sørgede for de overbevisende sejrscifre.

Manchester City er nu 15 point foran Manchester United i toppen af Premier League og stormer mod det engelske mesterskab.

Pligtsejr holder liv i papirtyndt guldhåb

Dortmund klar til semifinale

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

De står tilbage og ligner idioter