Utrolige Salah sætter rekord i målorgie

Watford blev pulveriseret af Mohamed Salah, der nu har skrevet sig ind i historiebøgerne

Han har scoret og scoret og scoret sæsonen igennem.

På et velspillende Liverpool-mandskab med voldsomt mange mål i støvlerne, har Mohamed Salah været stjernen over dem alle med 24 mål.

Det var indtil lørdag aften, hvor Watford – stakkels Watford – kom på besøg på Anfield.

Nu er Mohamed Salah noteret for 28 mål i Premier League i indeværende sæson.

I en sand magtdemonstration knuste Liverpool og Salah midterholdet fra det nordvestligste London med hele 5-0. FIRE af målene signeret den egyptiske stjerne.

1-0 efter fire minutter. 2-0 kort inden pausen. Så fik Roberto Firmino lov at score et enkelt til 3-0 kort efter pausen (på oplæg af Salah, selvfølgelig), inden Salah gjorde det til 4-0 og 5-0 efter 77 og 85 minutters spil.

Han var da heller ikke længe om at samle bolden op, da kampen var slut. Den skulle med hjem!

Det er anden gang denne sæson, en enkelt spiller scorer fire mål i samme kamp. Sergio Agüero gjorde det for Manchester City mod Leicester i februar.

Og det var fede mål. To af dem – nummer et og tre – var situationer, hvor han fik bolden i feltet og derfra udfordrede sine nærmeste oppassere, der bare ikke kunne følge med. Ved 4-0-målet lykkedes det ham at drive gæk med hele tre modstandere, der alle løb på hans finte.

Målene er med til at sikre ham en historisk position som den mest scorende debutant i den røde Liverpool-trøje. 36 mål er det foreløbig blevet til på tværs af alle turneringer. Det er flere end både Fernando Torres og Luis Suárez.

Sejren sender Liverpool forbi Tottenham og op på tredjepladsen – dog for en kamp mere.

Se også: Mølby: Han er uden tvivl årets spiller i Premier League

Der er selvfølgelig kun én Leo Messi - men vi har fundet syv unge stjernefrø - og en joker - der med tiden måske kan nærme sig argentinerens nivau. Foto: AP/Manu Fernandez Sport og Spil Her er de næste Messi'er

97 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere