Der er nærmest dømt rent slaraffenland for Jose Mourinho, efter han er tiltrådt som manager i Manchester United.
Den lidende storklub, der er desperat for at komme tilbage til tidligere tiders storhed, har givet Mourinho næsten frie tøjler på transfermarkedet i jagten på de spillere, der kan sende klubben tilbage på ret kurs og kæmpe med om Premier League-trofæet.
Den massive tv-aftale, som sikrer Premier League-klubberne vanvittige millionbeløb, for nogle endda milliarder, har givet United massive transfer-muskler, og klubbens bestyrelse sidder ikke og tæller pundene.
De skal bruges omgående, og ifølge AS har bestyrelsen givet José Mourinho grønt lys til at smide absurde 120 millioner euro efter Juventus-stjernen Paul Pogba.
Det er næsten 900 millioner kroner, hvilket vil gøre EM-franskmanden til en af verdens dyreste fodboldspiller. Og så vil en eventuel handel i øvrigt betyde et gensyn med Manchester-klubben, hvor Pogba var, indtil han skiftede til Juventus som 19-årig.
Det er på grund af frispark som disse, Pogba er jaget vildt
I følge AS har Uniteds interesse i franskmanden nu fået Real Madrid, der ellers længe har været i førersædet i jagten på midtbane-teknikeren, til at overveje situationen.
De er klar over, at de ikke kan konkurrere med de engelske klubbers transfer-muskler, men endnu værre er det, at Pogba kræver en løn, som automatisk vil gøre ham til den næstbedst lønnede i Real Madrid - kun overgået af Ronaldo.
Og det vil ikke ligefrem blive vel modtaget i omklædningsrummet, fortæller den spanske avis. Dermed ikke sagt, at Real Madrid opgiver jagten, men en decideret budkrig på Pogba, kan klubben ikke være med på.
Uniteds store problem i forhold til et køb af Pogba er, at hans agent, Mino Raiola (der også er Zlatan Ibrahimovic's agent), kræver 25 millioner euro i kommission for handlen. Det er altså omkring 185 millioner danske kroner, 'blot ' for at være agent for den rette spiller.
Endnu er det blot et rygte, men historien ligger dog godt i tråd med den megen snak om, at United er villige til at gå økonomisk rigtig langt i deres desperate kamp for oprejsning.
Her er Mourinhos første indkøb
Klausul afsløret: Derfor trækker Zlatans skifte ud
Her er billedet, du skal se: Fodboldens største hår er afbleget
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.