Van Dijks skade kan ændre alt

Mens ønsker om god bedring strømmer ind til Virgil van Dijk, spår ekspert, at holdet får forsvarsproblemer

Virgil van Dijk blev nedlagt af Everton-målmand Jordan Pickford under en kamp lørdag. Foto: Peter Byrne/Ritzau Scanpix
Virgil van Dijk blev nedlagt af Everton-målmand Jordan Pickford under en kamp lørdag. Foto: Peter Byrne/Ritzau Scanpix

Liverpools mesterskabsdrømme kan have lidt et knæk, efter at det er kommet frem, at forsvarsprofilen Virgil van Dijk skal opereres i sit ene knæ.

Det siger fodboldekspert og tidligere Liverpool-forsvarer Jamie Carragher til Sky Sports.

Liverpool-spilleren blev lørdag nedlagt af Everton-målmand Jordan Pickford, og søndag blev det meldt ud, at van Dijk skal under kniven.

- Man ser på det hele og overvejer, om Liverpool kan vinde ligaen uden van Dijk, siger Carragher til det britiske medie.

- Ethvert hold med titeldrømme har tre eller fire spillere, som man ikke kan dække ind for - uanset hvor god manageren er, og hvor stor truppen er.

Liverpool kommer ikke med et bud på, hvornår forsvarskrumtappen potentielt kan være kampdygtig igen.

Van Dijk har udgjort en hjørnesten i Liverpools vej tilbage til toppen af engelsk fodbold.

I Liverpool-forsvaret er der nu Joel Matip og Joe Gomez, der begge har haft en del skadesproblemer.

Midtbanespilleren Fabinho kan måske gå ned i forsvaret og hjælpe til.

Men det ser tyndt ud i defensiven, og manager Jürgen Klopp er tvunget til at handle, mener Carragher.

- Jeg tror helt bestemt, at de bliver nødt til at gøre noget på transfermarkedet i januar på grund af van Dijks skade. Liverpool havde allerede svagheder der i forvejen, siger Carragher med henvisning til forsvaret.

Van Dijk selv har på sociale medier skrevet, at han er 'fuldt fokuseret på at komme sig'.

Imens er flere holdkammerater, blandt andre den egyptiske topscorer Mohamed Salah, kommet med ønsker om god bedring.

Skrækskade til Virgil van Dijk bekræftet

Gigantisk drama

Derfor glippede det røde kort

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.