Van Gaal afslører: Derfor er De Gea sat af

Louis van Gaal valgte at sætte David De Gea af til lørdagens premiere i Premier League, og manageren forklarer nu hvorfor

David De Gea er sat af, men det er en fælles beslutning, siger Louis van Gaal (Foto: AP)
David De Gea er sat af, men det er en fælles beslutning, siger Louis van Gaal (Foto: AP)

Premier League-starten var ventet med spænding i Manchester United. Spændende navne er kommet til, men den helt store saga kører fortsat omkring keeper David De Gea. Den sidste skanse er rygtet til Real Madrid, og var slet ikke på bænken, da Manchester United lørdag tog imod Tottenham. Et lidt overraskende valg, der hælder benzin på det i forvejen store bål.

Det var da også manglende koncentration, der kostede startpladsen for De Gea. Det afslører Louis van Gaal kort før premieren på Old Trafford, hvor han understreger, at der var tale om en fælles beslutning:

Se også: SLUT: Uheldig Eriksen tabte i Manchester

- Vi besluttede det sammen. David var med sammen med staben, og vi tog beslutningen om, at han ikke skulle spille. At være målmand handler meget om koncentration og fokus. Han får måske fire til fem store skud imod sig i sådan en kamp, men det handler også om opbygningen. Det handler om koncentration. Med alt det, der foregår omkring ham i øjeblikket, har vi vurderet, at det var bedst, siger Louis van Gaal til BT Sports.

Overfor flere medier udtalte manageren dog, at David De Gea ikke ligner den keeper, han var i den forgangne sæson. En klar indikation på, at spanieren allerede mentalt har forladt Old Trafford og United.

Se også: For dårlig mod tophold: Det skal Eriksen forbedre

Se også: Højt på ønskelisten: Brøndby jagter hollandsk stjerne

3 kommentarer
Vis kommentarer