Vantro efter 100 min.: Hvordan kan det ske?!?

Brightons manager havde svært ved at forstå, hvordan filen det kunne lade sig gøre at finde så meget tillægstid i dagens kamp mod Manchester United

Graham Potter forstod ikke meget af den lange tillægstid. Foto: Jason Cairnduff/Ritzau Scanpix
Graham Potter forstod ikke meget af den lange tillægstid. Foto: Jason Cairnduff/Ritzau Scanpix

At sige at Graham Potter var skuffet efter Brightons 3-2-nederlag lørdag eftermiddag til Manchester United er en underdrivelse.

En markant underdrivelse.

Potter var skuffet ud over alle grænser, fordi hans mandskab havde været banens bedste i så godt som samtlige 100 spillede minutter.

Læs mere her: Bruno Fernandes scorede sejrsmålet til 3-2. Foto: Glyn Kirk/Reuters/Ritzau Scanpix Premier League Vild afslutning redder United

Ikke at der var noget at sige til det afsluttende mål, som Bruno Fernandes satte ind på straffespark. For Neal Maupay ramte nu engang bolden med sin knytnæve, da Harry Maguire headede på mål.

- Det er da første gang for mig, det er helt sikkert. Det er en ny oplevelse, efter vi troede, vi havde scoret på den sidste berøring, men jeg er omvendt ikke ansvarlig for tiden, kom det møgbittert fra Graham Potter i et interview med talkSPORT.

'Det er ikke mit ansvar'
Han refererede til Brightons udligning til 2-2 efter fem minutters tillægstid, hvor de fortjent sikrede det ene point efter et sandt stormløb mod David de Geas mål.

- Hvis dommeren er af den opfattelse, at der resterer mere tid, så er der mere tid, må man jo sige, men jeg troede jo, at vi havde scoret på den sidste afslutning, så vi er naturligvis meget skuffede for at sige det mildt, sagde han.

- Jeg er ikke sikker på, hvorfor der blev lagt så meget tid til, det er ikke mit ansvar at holde styr på.

'Kan ikke beskrive det'
Han blev bakket op af Leandro Trossard, der havde den tvivlsomme ære at ramme træværket hele tre gange i løbet af kampen.

- Det er utroligt, jeg kan ikke helt beskrive det…vi var det bedre hold i dag. Vi fortjente minimum et point, det er en skam. Der blev lagt fem minutter til, og vi spillede i hvert fald syv.

- Nogle gange er det bare ikke din dag, kom det opgivende fra Trossard.

Mens Manchester United nu kan glæde sig over sæsonens første ligasejr, var det Brightons andet nederlag i tre kampe.

Begge hold er at finde i midten af tabellen i Premier League.

Yussuf Poulsen kunne selv gå fra banen lørdag. Foto: Thilo Schmuelgen/Reuters Tysk fodbold Skadet før vigtige landskampe

Martin Braithwaite udførte tricks allerede til præsentationen i Barcelona. Foto: Tariq Mikkel Khan Spansk fodbold - Folk kan grine ad mig i hele verden

- Jeg er på Kevins vegne nervøs over det faktum, at Sergio Perez render rundt uden job i 2021. Foto: Andy Hone/Haas F1 Team Sport og Spil - Jeg er nervøs for Magnussen


Jesper Lindstrøm scorede i Parken senest, og Brøndby-talentet får formentlig genvalg i weekenden. Han er i hvert fald i start-formationen hos Ekstra Bladets manager-ekspert, Frederik Ingeman. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix Sport og Spil Umulig at se bort fra: Absolut største fidus

10 kommentarer
Vis kommentarer