Vanvid igen i nat: Ny Premier League-stjerne skifter til Kina

Nigerianske John Obi Mikel kan se frem til at tjene op mod 50 millioner kroner om året i Tianjin Teda

Endnu en fodboldstjerne skifter til den kinesiske liga. Denne gang er der tale om Chelsea-stjernen John Obi Mikel, der skifter til Tianjin Teda, skriver Reuters.

Den 29-årige Mikel, der har spillet størstedelen af sin karriere på Stamford Bridge, vil ifølge lokale medier tjene op mod 50 millioner danske kroner om året.

Torsdag var Mikel til lægetjek i havnebyen, der ligger 130 kilometer fra Beijing. Fredag har den asiatiske fodboldorganisation bekræftet handlen.

Ifølge Reuters har Chelsea ladet John Obi Mikel forlade klubben på en fri transfer.

Nigerianeren nåede at spille ti år på Stamford Bridge og vandt et hav af titler med London-klubben.

Ud over de to engelske mesterskaber og fire FA Cup-pokaler, nåede Mikel at vinde både Champions League og Europa League.

Midtbanemotoren har ikke fået spilletid i denne sæson, efter at Antonio Conte har overtaget trænersædet i Chelsea.

Tidligere Chelsea-spiller Oscar, belgiske Axel Witsel og argentinske Carlos Tévez er alle skiftet til kinesisk fodbold i løbet af den seneste måned.

Se også: Tak for pengene, men: Kinas vilde pengebeløb går for vidt

Se også: Verdens bedst betalte: Så meget kan Tévez købe for vanvidsløn

Se også: Officielt: Danskerklub betaler halv milliard for stjerne

Se også: Skål i skibet: Schmeichels anfører scorer verdens lækreste kontrakt

Se også: Kinesisk bud sprænger rammerne i Sánchez-jagten

Se også: Droppet i Chelsea: Nu bliver han verdens 3. bedst betalte

John Obi Mikel skal spille 130 kilometer fra Beijing. Foto: AP
John Obi Mikel skal spille 130 kilometer fra Beijing. Foto: AP
 

John Obi Mikel i kamp mod Liverpool. Nu skifter han til Kina. Foto: AP
John Obi Mikel i kamp mod Liverpool. Nu skifter han til Kina. Foto: AP

 

FIFAs nye præsident, Gianni Infantino, varsler store ændringer i verdens fodboldtuneringer. Foto: AP/Claude Paris Sport og Spil Hele historien om magtspillet: Sådan er din fodbold ved at blive ændret for altid

Kineserne tager fodbolden alvorligt, men det kniber med resultaterne. Billedet er fra det forsmædelige nederlag til Syrien i VM-kvalifikationen. Foto: AP Sport og Spil Har allerede købt 18 europæiske klubber: Kina vil overtage fodbold-verdenen i voldsomt angreb

42 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere