Vanvid: Så meget kommer Guardiola til at tjene

Josep Guardiola bliver fodboldens suverænt bedst betalte manager i Manchester City

Josep Guardiola presser Manuel Pellegrini ud af trænersædet i Manchester City. (Foto: AP)
Josep Guardiola presser Manuel Pellegrini ud af trænersædet i Manchester City. (Foto: AP)

Efter bedrifterne i FC Barcelona og Bayern München er der generel enighed om, at Josep Guardiola indtager øverste etage på den internationale manager-kransekage.

19 store trofæer er det blevet til siden 2008, og derfor var det ingen overraskelse, at stenrige Manchester City har udpeget 'Pep' som manden, der skal sikre, at de lyseblå omsider får maksimal sportslig værdi ud af de enorme investeringer, ejerne fra Abu Dhabi har lagt i Manchester.

Men det har bestemt ikke været billigt at lokke Guardiola fra det sydlige Tyskland til det nordlige England.

Se også: Vinduets taber: Tidligere Arsenal-stjerne uden klub

Nu er det næppe pengene alene, der driver mestertræneren, men den tidligere FC Barcelona-spiller tager sig godt betalt for sit arbejde.

Allerede i München blev han verdens bedst betalte manager med en årsløn på mere end 126 mio. kroner.

Det beløb blegner dog en anelse i sammenligning med den vanvidsløn, som Manchester City har lokket med.

I følge The Times hoster englænderne op med en ugeløn på godt 2,8 mio. kroner.

Guardiola kan klappe i sine hænder. Han har underskrevet en kontrakt med Manchester City og får nu endelig chancen i en Premier League-storklub. (Foto: AP) Premier League - 1. feb. 2016 - kl. 14:21 Guardiola tager over i Manchester City

Det giver en årsløn på godt af 140 mio. kroner - små 100 mio. kroner mere end den nuværende manager, Manuel Pellegrini, tjener. Det giver en samlet indtjening på lige under 450 mio. kroner i den samlede længde af kontrakten med Manchester City.

En løn, som gør ham til klubbens højest betalte ansatte. Således kan selv Yaya Touré, der med 2,35 mio. kroner om ugen er lønførende i omklædningsrummet, ikke hamle op med Guardiolas løncheck.

Så meget tjener nogle af de andre toptrænere i Premier League:

Arsene Wenger, Arsenal: 81,3 mio. kroner

Louis van Gaal, Manchester United: 71,5 mio. kroner

Jürgen Klopp, Liverpool: 68,6 mio. kroner

Manuel Pellegrini, Manchester City: 41 mio. kroner

Roberto Martinez, Everton: 29,4 mio. kroner.

Luna: Så stort er Guardiolas skifte:

I Ekstra Bladets studie blev Guardiolas skifte debatteret

67 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere