Vanvittig PL-opvisning: Forrygende solo-show

Christian Eriksen lagde op til et mål, men det var Lucas Moura, der blev den helt store Tottenham-helt, da angriberen scorede hattrick i 4-0-sejren over Huddersfield

Se kampens højdepunkter her. Video: Discovery Networks

I profilernes fravær slog nogle af reserverne til, da Tottenham lørdag slog Huddersfield hjemme med 4-0.

Således var det Victor Wanyama og Lucas Moura, der med scoringer sørgede for sejren og de tre point.

Lucas Moura gjorde mest opmærksom på sig selv med et hattrick, heraf to scoringer i de sidste minutter, hvor Christian Eriksen lagde op til det ene mål.

Dermed holdt Tottenham sig til i kampen om at slutte i top-4 i Premier League.

Tottenham har 67 point på tredjepladsen, mens Chelsea følger efter med et point færre for samme antal kampe.

Arsenal og Manchester United har spillet en kamp færre end Tottenham og har henholdsvis 63 og 61 point.

Tottenham var uden skadede Harry Kane og Dele Alli og sparede flere profiler, men Christian Eriksen var en af fire tilbageværende i Tottenhams startopstilling i forhold til sejren over City.

Gæsterne var helt uden danskere, og kun Mathias "Zanka" Jørgensen var på bænken, mens Philip Billing og målmand Jonas Lössl slet ikke var i truppen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Tottenham viste ingen tegn på trætte Champiosn League-ben, da Huddersfield blev slået 4-0 i Premier League. Foto: Ritzau Scanpix
Tottenham viste ingen tegn på trætte Champiosn League-ben, da Huddersfield blev slået 4-0 i Premier League. Foto: Ritzau Scanpix
 

Tottenham lagde hårdt ud og sad på alt i de første 20 minutter, hvor gæsterne havde udfordringer med at holde fast i bolden, men det var først efter 24 minutter, at det lykkedes at score.

Fernando Llorente gled af på en flad aflevering, og bolden endte hos Victor Wanyama, der rundede keeper Ben Hamer og lagde bolden i mål til 1-0.

Tre minutter senere kom Lucas Moura så i vælten første gang. Han blev spillet fri i feltet, og den lille brasilianer bankede bolden i mål fra en ganske spids vinkel.

Foran 2-0 kunne Tottenham gå fortrøstningsfuld til pause og begynde at overveje at spare endnu flere kræfter i det stramme program.

I løbet af anden halvleg blev stamspillerne Jan Vertonghen og Moussa Sissoko så også pillet ud, så de kunne få fødderne op.

Llorente kom til flere muligheder, og han misbrugte blandt et stort tilbud efter oplæg fra Eriksen, inden han kort før tid lod sig udskifte.

Eriksen hamrede bolden på træværket i slutfasen, inden han i det 87. minut leverede et fornemt oplæg til Lucas Moura, der i løb tæmmede bolden og scorede sikkert til 3-0.

Jakob Hjorth med pandebåndet, der skal beskytte hans hoved. Foto: Rene Schütze Sport og Spil Superligaspiller røg i kørestol

Nu er det alvor. Igen. Den tidligere racerkører Jason Watt risikerer at blive afhængig af andres hjælp resten af livet. Hans tilstand er så alvorlig, at han er mindre optimistisk i dag end efter den ulykke, der berøvede ham førligheden for 20 år siden. Foto: Tariq Mikkel Khan Sport og Spil Jasons nye mareridt: - Det vil være en katastrofal ændring i mit liv

20 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere