Vanvittig pris: Nu bliver han verdens dyreste forsvarsspiller

Guardiola er så lun på Tottenham-stjerne, at han smækker det meste af en halv milliard på bordet

Kasseapparatet vælter nærmest ned fra disken i Tottenham Hotspur senere i dag.

Her ventes Manchester City at skrive kontrakt med Kyle Walker, hvilket koster City 50 millioner pund – svarende til 421 millioner kroner.

Det er stort set alle engelske medier enige om efter at have konsulteret diverse anonyme kilder.

Det vil tangere den hidtidige verdensrekord for forsvarsspillere. Dertil skal dog lægges yderligere fire millioner pund i såkaldte add-ons. Og dermed er rekorden Walkers.

Kyle Walker ventes at gennemgå et lægetjek fredag – og senere underskrive aftalen.

Og så er første del af en defensiv totrinsraket tilendebragt. Senere regnes The Citizens at skrive kontrakt med Benjamin Mendy fra AS Monaco.

Dermed kommer der friskt blod ind i defensiven, efter City har sagt farvel til trioen Bacary Sagna, Gaël Clichy og Pablo Zabaleta.

Uagtet de voldsomme summer – Mendy ventes at koste 40 millioner pund – er det et nøk opad i kvalitet.

Kyle Walker afløser Kyle Walker
27-årige Walker er blandt Englands bedste forsvarsspillere. Han har været en af Tottenhams profiler de seneste par succes-sæsoner og er blevet udtaget til årets hold begge år. Det har desuden ført til en fast plads på Gareth Southgates landshold.

Og hvad så med afløseren i Spurs?

Jow, han står naturligvis klar.

Og han hedder også Kyle Walker, for at det ikke skal være løgn. Kyle Walker-Peters for at være helt præcis.

Og han skulle efter sigende være smadder-god. Den blot 20-årige back var en del af det engelske U20-landshold, der blev verdensmester 11. juni.

Dog er det ikke ham, der overtager pladsen som højre back  i første omgang.

Det er naturligvis Kieran Trippier, der allerede har vist sit værd på positionen i sidste sæson. Tottenham er desuden lun på portugisiske Ricardo Pereira, der ejes af FC Porto, men som har været lejet ud til OGC Nice de seneste par sæsoner.

Fakta: Verdens ti dyreste forsvarsspillere

Superligastatus: Så stærke er klubberne - og her skal de handle

Ups! Spurs-stjernen på alvorlig skovtur

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.