Var Premier Leagues dyreste: Nu forærer de ham væk

Franske Eliquim Mangala blev for fem år siden den dyreste forsvarsspiller i Premier League, men han har floppet i Manchester City, der er klar til at lade ham smutte gratis

Det tidligere forsvarsrekordindkøb Eliquim Mangala er færdig i Manchester City. Foto: Andrew Yates/Ritzau Scanpix
Det tidligere forsvarsrekordindkøb Eliquim Mangala er færdig i Manchester City. Foto: Andrew Yates/Ritzau Scanpix

Engang var han den dyreste forsvarsspiller i engelsk fodbold, nu er han sendt til storskrald...

Eliquim Mangala er en færdig mand i Manchester City, der ikke engang har taget den 28-årige franskmand med på klubbens træningstur til Kina, hvor de deltager i turneringen Premier League Asia Trophy.

I stedet vil klubben forære ham gratis væk, hvis ellers nogen vil have ham.

Mangala har ellers et år tilbage af sin aftale med de engelske mestre, men ifølge både The Telegraph og Manchester Evening News har den franske forsvarsspiller fået at vide, at han har spillet sit sidste minut i den lyseblå trøje.

Forventningerne var ellers med rette store, da Manchester City i sommeren 2014 gjorde ham til den dyreste forsvarsspiller nogensinde i engelsk fodbold.

Næsten 350 mio. kr. betalte City for Porto-forsvareren, men han har slet ikke kunne leve op til sit prisskilt.

Eliaquim Mangala har spillet otte landskampe for Frankrig. En af dem var mod Danmark i 2015. Foto: Lars Poulsen
Eliaquim Mangala har spillet otte landskampe for Frankrig. En af dem var mod Danmark i 2015. Foto: Lars Poulsen

Manager Pep Guardiola har aldrig set Mangalas vej og i stedet købt endnu dyrere forsvarsspillere i skikkelse af John Stones og Aymeric Laporte.

De seneste sæsoner har Mangala både været på lejeophold i Valencia og Everton. Sidstnævnte sted var han ingen succes. Mangala blev skadet i sin anden kamp for Liverpool-klubben.

Eliquim Mangala har siden skiftet til Manchester City i 2014 blot spillet 81 kampe for klubben.

Der har været rygter om interesse fra både Tyrkiet og Portugal, men hans høje City-løn har hidtil været et problem for andre klubber.

Den 23-årige mand har eftersigende henvendt sig Jens Stage med en besked, der lød: Superligaen - 17. jul. 2019 - kl. 08:59 Erkender angreb på Stages lejlighed: I Aarhus straffes forrædere

Se også: Kæmpe transfer: Han er landet i lufthavnen

Thomas Frandsen blev kaldt et forræderisk svin, da han i 2003 havde annonceret sit skifte fra Viborg til FC Midtjylland. Beskeden var hængt op på hans dør. Foto: Erik Kragh/Ritzau Scanpix Sport og Spil Når fodboldfans går for langt: ’Dit forræderiske svin’

Flamboyante William Storey og Günther Steiner får du ikke til at stille op til et billede igen ... Foto: John Sibley/Reuters/Ritzau Scanpix Sport og Spil Debriefing fra Silverstone: Sæbeopera hos Haas - her gik det HELT galt

12 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere