Verdens dyreste forsvarer kunne være død som 20-årig

Virgil van Dijks tidligere træner åbner for et dramatisk kapitel, hvor verdensklasseforsvareren kunne være gået bort

Den stærke midterforsvarer var meget afkræftet i 2012. Foto: AP
Den stærke midterforsvarer var meget afkræftet i 2012. Foto: AP

Som 20-årig frygtede Virgil van Dijk så kraftigt for sit liv, at han skrev et testamente.

Hans daværende træner, Dick Lukkie, fortæller nu, at den hollandske forsvarer 'skrumpede helt ind' i en periode herefter - i modsætning til i dag, hvor han er et stort fyrtårn i Liverpools forsvar.

Forskrækkelsen kom i Van Dijks første hele sæson som senior-spiller.

Den dengang 20-årige Groningen-spiller blev undersøgt efter en sejr over Excelsior.

- Virgil var syg, men vi kendte ikke omfanget. I første omgang troede vi, at der var tale om en influenza, siger Lukkien til fodboldmagasinet FourFourTwo.

- Han var hjemme et par dage og havde store smerter. Han tog på det lokale hospital, men de kunne ikke finde ud af, hvad han fejlede, så de sendte ham hjem igen.

- Smerten blev værre, og hans mor tog hen for at besøge ham. Så opdagede hun, hvor slemt han havde det.

Van Dijk har startet denne sæson stærkt - både for klub- og landshold. Foto: AP
Van Dijk har startet denne sæson stærkt - både for klub- og landshold. Foto: AP
 

Derefter tog hun ham med til et andet hospital. En afgørende beslutning på det tidspunkt.

Det viste sig, at han havde blindtarmsbetændelse, Bughindebetændelse og en nyreinfektion.

- Jeg var chokeret. Da han vendte tilbage til klubben, havde han ændret sig fra en stor man til en indskrumpet person. Heldigvis kom han sig hurtigt.

Van Dijk har selv omtalt episoden og forklarede, at han forestillede sig det værste, da han lå i hospitalssengen med slanger over alt. Hans liv var i fare, og han fortalte også, at han var nødt til at forberede et testamente, hvis det værste skulle ske.

- Min mor skulle selvfølgelig have nogle penge, hvis jeg døde. Ingen har lyst til at tale om det, men vi var nødt til det. Det kunne have været forbi.

Efter tiden i Holland rykkede han videre til Celtic, hvor han etablerede sig som et pænt navn i det britiske. Siden gik turen til Southampton og dernæst Liverpool, der gjorde ham til verdens dyreste forsvarsspiller ved årsskiftet til 2018. Prisen lå omkring 600 millioner kroner.

Se også: Succesrig dansker-chef gør det igen: Overtager danskerklub

Se også: Hylder dansk målmaskine: Nu lurer klubberne på ham

Se også: Fodboldtalent død efter bytur: Ingen aner, hvad der er sket

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen