Verdens dyreste indhentet af fortiden: Det var dumt sagt!

Et tweet fra 2012 er kommet tilbage for at hjemsøge verdens dyreste forsvarsspiller

Der kan være en hæs stemme og hudafskrabninger på knæene på vej til Kyle Walker, for de næste par uger skal der virkelig kysses nogle tæer og synges nogle undskyldninger.

Fredag skiftede han fra Tottenham Hotspur til Manchester City på en fem års, 460.000.000 kroner kontrakt, hvilket gjorde ham til den dyreste forsvarsspiller nogensinde.

Kyle Walker fik taget billede i sit nye lyseblå tøj, og alt var fryd og gammen.

Det vil sige næsten alt.

For der gik ikke lang tid, før internettet slog til.

Kyle Walker i en landskamp imod Litauen Foto: Kirsty Wigglesworth/AP
Kyle Walker i en landskamp imod Litauen Foto: Kirsty Wigglesworth/AP

Tilbage i 2012 tabte han med sin daværende klub, Tottenham, til netop Manchester City. Kampen endte 3-2, og den dengang 22-årige spiller var utilfreds med måden, holdet havde tabt på, og det fik ham til tasterne.

Alle ved, at man ikke skal begynde at tweete, når man er fodbold-sur.

Åbenbart alle undtagen Kyle Walker, der valgte at skrive:

’Alle I Manchester City-fans, I snakker nu, men vi får se, når sæsonen slutter.. Hvor var I alle sammen, da City ikke var en storklub #gloryfans’

Det må føles lidt træls som Manchester City-fan, at deres nyeste spiller, en spiller der også tidligere har udtalt, at han var ’Tottenham til I die’ (Tottenham til jeg dør, red.), og som de betaler 1.200.000 kroner om ugen for, har det sådan med dem.

Og selvom det er mange år siden, så glemmer internettet aldrig.

Sæsonen endte med, at Manchester City vandt Premier League på to scoringer i overtiden, og Tottenham lige nøjagtig missede Champions League-kvalifikationen, fordi Chelsea formåede at vinde pokalen med de store ører.

Kyle Walker selv fortrød senere sine udtalelser og undskyldte sig med, at han var frustreret over kampens forløb.

Der kommer til gengæld ikke til at gå lang tid, før han får mulighed for at se sine tidligere holdkammerater igen, for Tottenham og Manchester City møder hinanden allerede 29. juli i en venskabskamp i Nashville.

Det blev en dyr fornøjelse at hente spilleren: Vanvittig pris: Nu bliver han verdens dyreste forsvarsspiller

Frygt for overfald afholder fansene fra Champions League: Storklubbens fans må ikke komme med til 'hadets kamp'

Real Madrid laver smart kontraktforlængelse: Bizart! Storklub udlejer stjerne - så forlænger de hans kontrakt

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.