Verdens dyreste liga - tilhængerne betaler

Premier League vælter i penge - tilhængerne betaler verdens dyreste billetpriser

Før opgøret mellem Arsenal og Manchester United protesterede begge klubbers fans under mottoet 'Twenty's plenty', der hentyder til, at 20 pund - ca. 200 kroner - burde være rigeligt for en fodboldbillet. (Foto: AP)
Før opgøret mellem Arsenal og Manchester United protesterede begge klubbers fans under mottoet 'Twenty's plenty', der hentyder til, at 20 pund - ca. 200 kroner - burde være rigeligt for en fodboldbillet. (Foto: AP)

I Bayern München vælter de sig i mesterskaber, og tilhængerne af den sydtyske storklub kan hveranden uge svælge i stjerner som Robert Lewandowski, Thomas Müller og Manuel Neuer hjemme på Allianz Arena.

Det samme er tilfældet i Barcelona, hvor de catalanske fans har fornøjelsen af Messi, Neymar og Suarez, når der løses entrébillet til Camp Nou.

I Stoke vinder de aldrig noget og de førnævnte stjerner er afløst af navne som Peter Crouch, Charlie Adam og Barcelonas overskudsvarer som Bojan Krkic og Ibrahim Affelay.

Se også: Lovende Liverpool-back færdig for sæsonen

Men i Stoke koster et sæsonkort næsten tre gange som i München. Og så er adgangsbilletten til Britannia Stadium endda den billigste i Premier League med en pris på knap 3000 kroner.

Ja, faktisk kan selv Mansfield i den fjerdebedste engelske række prale af sæsonkort, som er tre gange så dyre som de tyske mestres.

Det viser BBC's store undersøgelse af priserne for at gå til fodbold i spillets moderland.

Og de priser, som tilhængerne må finde sig i, bærer på ingen måde præg af, at Premier League i aftalen med Sky Sports har verdens i særklasse mest indbringende tv-aftale.

Kun franske PSG formår at overgå Arsenal, der med en pris på den dyre side af 20.000 kroner har Premier Leagues dyreste sæsonkort.

Se også: Agent: United-målmand skifter i januar

De høje priser på Emirates Stadium har senest fået Bayern Münchens fans op i det røde felt.

Sydtyskerne har nemlig fundet ud af, at de skal slippe svimlende 640 kroner - op til 740 kroner med porto - for at se holdene møde i Champions League og det er mere, end Bayern-fansene vil finde sig i.

Derfor er de parate til at boykotte de første fem minutter af næste uges opgør.

- Den form for prisstruktur gør et stadionbesøg umuligt for yngre fans og fans, der ikke har sociale fordele. Det ødelægger fankulturen, der er hele basen for fodbold. Den udvikling har allerede fundet sted i England, hedder det i en udtalelse fra de tyske fans på Facebook.

- Vi ønsker at protestere over både prisstrukturen og ændrer på stadionerne. Vi ønsker at minder klubber og forbund om deres sociale ansvar og advare dem mod resultaterne af udviklingen, som vi alle er berørt af - både som og klubfolk, lyder det videre.

Det er dog tvivlsomt, om de tyske protester kan bremse prisgaloppen i engelsk fodbold.

Se også: Mourinho får betinget karantæne for dommerkritik

Arsenal kan ikke kun præstere det dyreste sæsonkort, men også den mest bekostlige enkeltbillet i Premier League. Således koster det lige under 1000 kroner  - 97 pund - at indløse sidde på de dyre pladser, når der er topopgør på Emirates Stadium.

Til sammenligning kan man 'nøjes' med 220 kroner for at se Kasper Schmeichel og Leicester hjemme på King Power Stadium.

På BBCs hjemmeside kan du lege med priserne for hver enkelt klub og se, hvordan de rangerer. Klik her for se mere

  Se også: Modig babe: Skifter United-profil ud med City-talent

Se alle målene fra seneste PL-runde her:

50 kommentarer
Vis kommentarer